Sund Kylling Tikki Masala

Jeg er så glad for at spise eksotisk mad. Jeg er, hvad man kan betegne som en eventyrspiser. Det er meget meget lidt, jeg ikke bryder mig om, og jeg er ikke bange for at prøve nye ting.

Indisk mad er, sammen med kinesisk og japansk, favoritmaden. Så Tikka Masala er ikke nyt og eksotisk for mig, og jeg er super glad for, at den også kan laves i en version som ikke gør skade på sundheden.

Vi starter med kyllingen – den skal du have 500 gram af, som skal marinere først.

Marinade

  • 1 dl græsk youghurt
  • 2 fed hvidløg
  • en god tsk fuld friskrevet ingefær
  • 2 tsk garam masale
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk cayennepeber
  • 2 tsk groft salt (gerne flager)
  • Saft fra en halv lime

Yoghurt kommes i skål, og hvidløgene bliver presset ned i den. Ingefær, garam masala, cayenne, salt og limesaft i skålen også og bland. Smid kyllingestykker  heri, og bland det godt sammen. Lad kyllingen marinere i minimum 30 minutter i køleskabet, og gerne en hel overnatning, hvis du er en af dem med et skidegodt planlægningsgen.

Når marineringen er overstået, sættes kylling – i ildfast fad – ind i en 225 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Mens den hygger sig i ovnen, kan du tilberede saucen

Sauce

  • 1 stort løg (igen – jeg  bruger altid rødløg, men kan du godt lide zittauerløg, så bruger du det)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 75 gr. tomaturé
  • 1 tsk gurkemeje
  • 3 dl. vand
  • 3 spsk. madlavningsfløde (snup en 8%, hvis du vil have retten så fedtfattis som mulig)
  • Salt og olivenolie

Hak løg og hvidløg fint. Svits det i olivenolie i en gryde. Tilsæt ingefær og tomatpuré, gurkemeje og vand. Bring det i kog, og lad simre i ca. 3 minutter. Hæld nu kyllingen i, rør rundt og varm igennem. Slut af med fløden, og tilsæt eventuel en ordenlig håndfuld koriander, hvis du elsker dem. De kan sagtens undlades.

Servér med quinoa eller måske bare – som her – med stegt spidskål vendt i lidt sesamolie, salt og peber. Denne version blev ydermere serveret med et enkelt pompardur brød til

Overnight Oats

Jeg er en af dem, som stort set hele mit voksne liv ikke har brugt tid på morgenmad. For det første fordi jeg som sådan ikke er sulten, men mest af alt fordi jeg hellere vil sove den halve time længere.

Jer er dog kommet til den erkendelse, at det er en god ting det der med morgenmad. Men jeg magter ikke, at sætte mig ved bordet og spise inden afgang til arbejde. Så jeg fandt denne opskrift, som både er sund, nærende, varierende, næsten laver sig selv og så er den til at tage med sig til indtagelse ved ankomst på job.

  • 1 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 dl. mandelmælk
  • 3 spsk. naturel youghurt
  • 1 spsk. chiafrø
  • 3 spsk. honning eller sirup
  • Evt. en god håndfuld frosne bær af eget valg

Bland det hele sammen i en skål, smid det i køleskabet inden du smutter under dynen til din skønhedssøvn, og måltidet passer sig selv natten over.

Det står dig frit for, hvad du vil have af “toppings”. Jeg bruger som oftest banan eller jordbær, men du kan sagtens også bruge hyben marmelade, mørk chokolade, kirsebær, ferskner, ananas eller andet. Der er run for fri fortolkning, og det er topping som gør den ganske varierende. Uanset hvad du putter ovenpå, så mætter den, og så smager den fantastisk godt.

Godmorgen derude

Cæsarsalat med kylling (LCHF)

Jeg elsker en god cæsarsalat. Jeg kan spise den både som forret og som hovedmåltid, og jeg elsker især, hvis man kan smage bitterheden fra ansjoserne. Heldigvis kan salaten passes fint ind til LCHF format

Salaten

  • 1 stk. romanosalat
  • 50 gr. parmasan
  • 2 kyllingefilleter
  • Halvt rød peber (valgfrit)
  • salt og peper
  • Croutoner

Croutoner laver jeg som oftest selv. Skal det være LCHF versionen vælger jeg rugbrød, skal det ikke være LCHF vælges hvidt brød. Fremgangsmåden er den samme.

Skrær brød i små tern (rugbrød noget mindre end det hvide brød). Rist det på varm pande med smør. Drys med groft salt og evt. tørrede krydderier som timian, salvie og/eller andet. Lad hvile på et stykke køkkenrulle, så det får lov at “hærde”

Dressingen

Dressingen kan dog købes, og det er også det jeg gør i 9 ud af 10 gange. Men en sjælden gang kaster jeg mig ud i at lave den selv. Men jeg erkender, at det er meget nemmere at købe sig ud af det.

  • 4 æggeblommer
  • 5 ansjoser
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dl olivenolie
  • 1 spsk dijon sennep
  • 0,5 dl citronsaft
  • 50 gr. revet parmasan
  • 0,5 spsk worchestershire sauce
  • Salt & peber
  • Et drys sukrin eller andet strøsukker

Fremgangsmåde

Riv salat i mellemstore stykker i en skål.

Steg kyllingestykker på en pande med kokosolie, salt og peber. Bland kyllingen i salaten sammen med de røde peberstykker, som er skåret i små tern.

Find en skål til at lave dressingen. Sørg for at alle ingredienserne til dressingen har samme temperatur, ellers kan den skille sig. Blend æg, ansjoser, hvidløg, olivenolie, revet parmasan, citronsaft, worchester i ét hug. Smag til med salt og peber og evt. sukrin.

Hæld dressing over kylling og salat. Vælt det hele rundt sammen med croutoner, og servér med flager af parmasan henover.

Hokkaido Suppe (LCHF)

Hokkaido er en græskar, som kan producere en fantastisk suppe, og som egentlig er ret så overkommelig at kaste sig i sving med. Hokkaidoen kan du efterhånden få i de fleste dagligvarebutikker som Føtex, Meny osv.

  • 1 Hokkaido græskar
  • 1 porre
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg (jeg bruger udelukkende røde løg i alt som kræver løg, da jeg ikke kan lide zittauerløgende, og det fungerer fint med rødløg også. Men er du mest til zittauerløg, så bruger du det)
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 100 gr. philadelphia ost
  • 1 dl fløde
  • Cremefraiche til serveringen
  • salt, peber og timian

Skær hokkaidoen i terninger (uden skræl), og snit porrer. Svits løg og hvidløg i kokosolie. Svits porrer og græskar let i samme. Plask vand og bouillon oven over herligheden, og lad simre i ca. 30 min

Find din (stav)blender frem, tag et forklæde på, og blend suppedasen til en glat suppe. Tilsæt osten og fløden og smag til med salt og peber. Krydr af med timian (evt. persille), og varm det hele op. 

Servér i en skål med en klat CF ovenpå

Bananpandekager

De fylder godt, de smager lækkert, de giver god energi, de kan spises både som morgenmad og som snack og mellemmåltider. Lav en ordentlig portion til hele ugen, og du kan hurtigt få styr på den lille søde sult

Opskriften her, giver ca. 12 små tykke pandekager

  • 4 modne bananer
  • 4 æg
  • 1 dl. boghvedemel
  • salt
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk vanille

Mos bananerne godt, tilsæt honning, kanel, salt, vanille og boghvedemel og pisk æggende i. 

Steg dem på pande med f.eks. kokusolie

Lækkert Mozerealla Brød

Dette brød er perfekt til deling ved middagsbordet til en ret, eller til tapas. Det er superenkelt at lave, men uanset  hvem jeg har serveret det for, så er jeg blevet bedt om køreplanen for at lave det. En lækker fingerspise

  • Et hvilket som helst brød efter egen smag, men gerne groft
  • Skær brødet i skiver uden at skære igennem. Stop ca. 1 cm før du skærer brødet over
  • Vend brødet, og gentag på langs, så du får de små firkanter
  • 2-3 poser mozerella ost
  • Frisk timiam
  • Frisk basilikum
  • Frisk salvie
  • 2 dl god olivenolie
  • 2 spsk smør
  • Salt & peber

Varm olivenolie i en gryde, og tilsæt smørret. Når smør er smeltet tilsætter du semi-groft (eller kan man også kalde det semi-fint?) hakket urter. Lad det varme sammen i ca. 3-5 minutter, så olie og krydderurter får lov at tage smag af hinanden.

Pensl brødet med olien. Sørg for at komme ned mellem alle sprækkerne, og des mere sjasket (uden at begynde at klistre) brødet er, des bedre. Fyld herefter sprækkerne med mozerella.

Stil brød på et stykke bagepapir, og pak herefter sølvpapir omkring bund og op ad siderne. Smid i ovn i ca. 15 minutter ved 200 grader

MissHotPants Nye Klæder

Jeg har ført blog i en eller anden form siden starten af 00´erne. Det startede på MySpace, gik over til Blogspot for til sidst at tage beslutningen om, at købe mig mit eget domæne, da det alt andet lige gav mig den største frihed, til at designe og styre min blog som jeg ønskede.

I gennem 2018, har bloggen stort set stået stille. Det er ikke fordi jeg som person er blevet tavs. Jeg kan bare mærke, at jeg ikke har behov for at føre blog i samme format, som jeg har gjort hidtil. Men lysten til at  bruge min blog til et eller andet er der. Jeg tror bare jeg gennem det sidste år har gået og ventet på, at jeg fandt ud af, hvad den skulle bruges til fremadrettet. 

Jeg tror jeg har fundet ud af det 

Gennem 2018, har især min mad været i fokus, grundet en hændelse i slutningen af 2017. Den gjorde, at jeg blev nødt til at gøre en eller anden handling, for at føle at jeg selv fik lidt at skulle sige, og tage lidt af kontrollen samtidig med, at det unægteligt ville være en proaktiv handling for at minimere risikoen for en gentagelse. 

Jeg har på Facebook og Instagram smidt masser af billeder op af min rejse gennem året. Men de  har sjældent været akompagneret af en decideret opskrift. De er til gengæld givet i flæng i privatbeskeder og des lige. Så når nu min mad faktisk inspirere til at afprøve, så tænkte jeg, at jeg jo ligeså godt kunne sende det til bloggen. 

Så det er det, som den kommer til at sætte sit primære fokus på fremadrettet. Jeg skal ikke undsige, at jeg ikke også smider et indlæg af “gammeldaws klassisk MHP stil” ind her og der. 

Så bon appetite … madopskrifter og billeder vil i den kommende tid vælte frem, og bliver alle samlet under opskriftsdelen på bloggen.

Tak fordi du har ventet på mig

Just do it!

Hvis bare jeg kunne, så ville jeg

Hvor mange gange har vi ikke fundet os selv i at tænke på alle de ting, vi godt kunne tænke os at gøre. Vi kan have hele og halve planer om, hvordan det skulle gøres, og hvad vi ville gøre. For alt for mange af os, så forbliver det ved drømmende, og vi sukker efter muligheden for at kunne forfølge drømmen.

Men for nogen udleves drømmen. Der er dem som tør at trække vejret helt ned i maven, og så “bare” springe ud i det. Der er dem som tager tanken til det næste niveau, og tænker: “hvad er der egentlig som stopper mig?”, og mange gange så er det sådan set “bare” modet. Modet til at give slip, satse og smide alle de ansvars- og fornuftforpligtelser fra sig, som vi er ved at kløjs i, fordi samfundet siger, at det er sådan det er. Nogen gange er der dem, som tør at sige fra over for alle de ting, og beslutter sig for at lave drømmeland om til virkelighed. Sådan nogen er Torpedo familien

Anders er en tidligere kollega, som siden han var ganske ung teenager har været en handlingens mand med klare mål. Han er også en ung mand som har haft nogen helt specifikke overordnede mål og selv gjort arbejdet for at få dem til at lykkedes. Han er en af dem som, så lang tid jeg har kendt ham, har tænkt idéer, muligheder og drømt drømme, og så aktivt sætte hjul i gang for at forsøge at få dem til at ske. Han er et levende bevis på, at “if you can dream it, you can do it

For syv måneder siden, besluttede han sammen med sin kommende kone, Gitte, at sige deres jobs op og sælge alt hvad de havde og ejede. Det værende hus, bil, inventar, legetøj og hvad ellers de havde der kunne sælges ud af og fra, og så investere deres tid og penge i en drøm som var drømt længe. På nu syvende måned rejser den lille familie verden rundt på endnu ubestemt tid. De bliver ved, som de selv siger, til deres to børn eller dem selv, ikke gider mere. Men lige nu nydes livet, verden, rejserne, nuet og familien for fuld skrald. Indtil videre er det blevet til 32 fly, 2 færger, 11 lejebiler og 12 lande og adskillige byer, som inkluderer Dubai, Maldiverne, Hawaii, Paris, Toscana,  Købenavn, Malibu, Barcelona, Aalborg, Qatar & Koh Tao.

Med sig har de inviteret offentligheden i form af deres Facebookside, hvor både venner, familie, bekendte og alle andre, kan følge deres fuldtidsrejsende familiefærd hen over kloden. Her beriges vi med både opdateringer, statuser, billeder og videoer.

Man kan nemt være misundelig, og det er jeg da også. Jeg er misundelig på deres mod til at gøre det, ikke over deres evne til at gøre det. Men på ingen måde er jeg misundelig over deres mission. Jeg er fuld af beundring over deres mod til at sige farvel til alt og alle og bare gå efter deres drømme. Jeg er så begejstret for de oplevelser de får, og det som de med denne rejse giver til deres to små børn. Det er en gave til både dem selv enkeltvis, dem som par, dem som forældre og til deres børn. Det her er noget som de for evigt og altid har med sig, og det som til enhver tid kan minde dem om, at vil man det nok, så kan man. Jeg er overbevist om, at den her oplevelse sammentømrer i et utal af niveauer, og det som kan give dem mod, kræfter og overskud på ikke at udskyde noget som helst nogensinde igen.

Der vil uden tvivl være dem som siger, at det ikke er alle der bare lige kan gøre som dem. Men selvfølgelig kan vi alle det. Det handler om at turde og gøre. Det er da ikke sikkert, at man kan lave en copy/paste af Torp familiens eventyr, men jeg synes de er klare rollemodeller for at hvis der er noget man drømmer om, så gør det der skal til, for at få det til at ske, og så gøre det! Det behøver ikke være en jordomrejse det handler om, men det handler om drømme generelt. Lad dem være til din inspiration om, at få dine drømme til at leve. Kast frygten fra dig, og så gør det. Hvis ikke du gør, så lad dem være beviset for at skulle du en dag finde modet, så kan det lade sig gøre. Lad dem også være et redskab til at finde ro i maven over at du ikke har det samme mod boende i maven som Torp, og vid at det er der intet forkert i. Men skulle du en dag mærke drømmen brænde igennem alt andet du gør, så tager du lige en tur ind på Torpedo Familiens Facebookside og får bekræftet at hvis du virkelig vil, så er det muligt!

Ingen brok herfra

Der er nok at brokke sig over, men lige nu er det i hvert fald ikke vejret der skal stå for skud. Lige nu arter det sig fra sin allerbedste vinterside

Vi bor lige ud til to åbne marker, og det er her jeg får de flotteste vejrkig. Jeg har efterhånden taget mange billeder ud over de to marker over alle fire årstider. Den nærmeste mark – den lige på den anden side af vores hæk – er til salg, og har været det i hvert fald i samtlige af de syv et halvt år jeg har haft den som nabo. Det er fint for mig, hvis den fortsat ikke bliver solgt.

God søndag derude, og hvis du har mulighed for det, så ud og nyd vejret så du kan få luft for alle de brokkerier som klemmer i mellemgulvet.

Jeg har faktisk ikke ondt af dig!

Så er der gang i debatten derude. Jeg har en holdning til de fleste ting, og jeg argumenterer også gerne for dem i de fora, hvor det – ikke nødvendigvis giver mening – ikke bliver til uintelligente svar fra folk, som ikke kan finde ud af at argumentere både sagligt, eventuelt fagligt og i et ordentligt sprog.

I dag er der 1004 personer som har modtaget en sigtelse, på baggrund af en video som de enten har delt eller som de har gemt på diverse elektroniske platforme. Videoen er af et par unge mennesker, som måske ikke havde til hensigt, at den skulle spredes i øst, vest og alt derimellem. Ordensmagten har så valgt at sigte efter straffelovens paragraf 235, som dækker over distribution af børneporno. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de som har delt og gemt ikke har haft til hensigt, eller har tendenser, til pædofili. Men det er og bliver den paragraf de sigtes efter, fordi det kan lade sig gøre, og fordi det er inden for lovens rammer.

Debatten går på rimeligheden i sigtelsens karakter, og rimeligheden i at dem som sigtes, sigtes. Den går også på de langtrækkende konsekvenser sådan en sigtelse, og i sær en eventuelt domfældelelse, kan have i forhold til de intentioner (eller mangel på samme) dem som har delt og/eller gemt denne video, havde. Hele sagen er født til at skabe debat  både for og i mod fra alle sider. Både tilskuer og involverede.

Har jeg en mening – det kan du tro jeg har! Synes jeg det er overkill med en sigtelse af distribution af børneporno? Ja for søren, det gør jeg. Men …. og jeg har et kæmpe stort men! Den her sag er, i min optik, noget helt andet end børneporno. Det handler om at lære om konsekvenser, om at lære, især de unge mennekser, om ansvar hvad end du er den som deler, den som laver optagelserne, om at lære dem om anstændig opførsel og om mobning.

Jeg kan da sagtens se, at det er voldsomt, og at dem som bliver ramt med den sigtelse kan lide ret så tunge konsekvenser som måske ikke helt matcher den hensigt som de havde i “gerningsøjeblikket” – men jeg må også indrømme, at jeg ikke kan lade være med at tænke at de aktivt over en lang årrække har været med til at skabe et samfund, hvor de selv nu havner i en situation de selv har skabt, fordi de ikke har forstået hvilke konsekvenser de har udsat ofrene for. De har grinet i flere år, eskaleret udstillingerne som tiden og teknologien skred frem, lukket ørene for alle de ord, råd, kampagner og lærdom der er forsøgt for at stoppe dem undervejs, og gemt sig bag skærme, kammerater og flosklen om at “det gør alle de andre jo også”. De har set stort på alle de ofre som de senere år har stået frem for at fortælle om, hvad det har haft af konsekvenser og på de tilfælde, hvor det sågar har kostet liv.

Det kan godt være, at det for dem som er sigtet bare har handlet om et klik eller en deling som alle andre også har gjort. Det kan også godt være, at det for dem ikke har haft nogen som helst betydning, og at de ikke har skænket det en tanke. Det kan meget vel være, at det for dem “bare” var uskyldig underholdning, som de sammen med deres kammerater grinede og morede sig over i en halv time. Men for dem som leverer “underholdningen” handler det om noget helt helt andet og de er magtesløse. Ofrene bliver ikke kun ramt i en halv time. De bliver ramt for livet, og for nogen bliver det så voldsomt at de vælger ikke at leve et liv bagefter.

Det skal stoppes, og hvis denne sigtelse kan være det første skridt i at få en konsekvenslærdom spredt ud, følt og eksekveret, så er jeg faktisk fuldstændig, helt og aldeles okay med at de er første bølge. De er en del af det stormvejr der er skabt for mange. Det er dem som har været med til, måske endda startet, det stormvejr, og kan det her få dem og dem som kommer efter til lige at tænke sig om en ekstra gang, så er det sådan det er. Det er jo ikke – uagtet hvordan man vender og drejer det – sådan at de ikke har gjort noget. De er skyldige. Uanset hvor lille en andel de så end har i det.

Jeg kommer selv fra en barndom, hvor jeg har oplevet mobning på egen krop og sjæl, så jeg kan selvfølgelig heller ikke undgå at være en lille smule subjektiv i alt det her. Jeg ved, hvor ondt det kan gøre, hvor meget det tager at holde sig ovenvande, hvor mange ressourcer det kræver at være i det og hvor mange kræfter det tager at komme forbi det. Det er ikke blevet bedre siden min barndom. Det er blot blevet noget andet og i nogen tilfælde meget mere voldsomt, fordi det ikke kan slukkes for når man kommer hjem fra skole. Det er hele tiden, og det holdes ligepludselig ikke kun i klassen, skolegården, i skolen, i byen eller sågar i landet. Det er voldsomt, og verden ser i dag helt anderledes ud end den gjorde da jeg var barn, og derfor er der også belæg for at der må laves nye retningslinier, redskaber og love som kan skride ind og forhindre.

Ja … stakkels dig som får et ordentlig smæk på dit papir fordi du “bare” har delt, eller gemt videoen som du så har vist til dine kammerater. For søren hvor er det træls, hvis du nu står i en situation, hvor du har risiko for at kunne blive forhindret i at starte en uddannelse eller et virke fordi du “bare” gjorde som alle de andre. Men ved du hvad … du burde fandme vide bedre, og der er ingen som har forhindret dig i at lade være med at være en del af det. Der er ingen som har forhindret dig i at tænke tanken “hvad ville du gerne have, andre gjorde, hvis det var dig der var i den video?“, og så gøre præcis det! Ja – jeg kan godt se det fra din side også, og ja – jeg kan da også godt give dig ret i, at det er voldsomt at du bliver mødt med den sigtelse. Men hey… det er dig som selv har været med til at skabe den situation. Jeg er i hvert fald helt sikker på, at du fremover på ingen måde deler noget som helst i den stil, eller andre ting som udstiller folk igen, og så er vi allerede et skridt videre, og så er det bekræftelsen – som jeg ser det – på at den her sigtelse virker, og har præcis den effekt som jeg ønsker den har.

Til Jer alle – tænk Jer om, før I både deler og optager