Du strutter

Haven er i forandring. Endelig. Det pipbler, vokser og blomstrer. Gennem de næste fem måneder, vil der hver dag være en forandring. Lige nu er det vores to kirsebærtræer og de selvsåede kæmpetulipaner som tager rampelyset.

IMG_7001

IMG_6997

IMG_7006

IMG_6995

IMG_7013Det er slet ikke så tosset at nyde den have. Havde man spurgt mig for 10 år siden, om jeg værdsatte havenydelse, havedyrkning og havenusseri, så ville jeg have sagt aldrig. Men det er der jeg er endt. Jeg stornyder det, men holder den dog stadig på et niveau, hvor det meste havearbejde kan være overstået på max et par timer.

I drivhuset spirer og bobler det også. I weekenden skal der hyppes kartofler, og hvis vejret bare tillader det en lille smule, kan det tænkes at vores bålsted skal sættes op, så vi kan få årets første bålmåltid.

Det er altså en skøn tid vi er i, og går hen i mod.

Gyngestolen kom før storken

Veninden er sat til at nedkomme den 28. maj. Så der er – på papiret – kun en tre uger tilbage. For et stykke tid siden, ytrede hun ønsket om en gyngestol. Jeg fandt en gammel brugt en som trængte til en ordentlig omgang kærlighed. Hun kunne ikke selv lige overskue, at skulle renovere en gyngestol, så jeg tilbød at gøre det, og så kunne hun få den i barselsgave. Jeg hentede således den gamle sædeløse gyngestol hjem, og så har jeg siden da arbejdet på projektet. I dag afleverede jeg den, og den har taget sig lidt af en forandring.

Nu står den der på det næsten færdige børneværelse. Veninden har ikke set den i sin helhed før i dag. Kun i glimt. Men hun blev inspireret af farven som endte med tapetet som ses bagved. Jeg synes den passer ualmindelig godt ind, og den er faktisk blevet præcis som jeg så den inde i mit hovede før jeg gik igang med den.

beforeandafterFør og efter giver det helt klare billede af, hvad den kom fra, og hvad den blev til. Men til gyngestolen fulgte også et vaskeægte hjemmehæklet babytæppe, som jeg har siddet og arbejdet på mangen en aftener, samtidig med jeg har renoveret stolen. Derforuden fulgte også et par hjemmesyede puder med, som passer i farve til både stol og/eller babyværelse. Men det gør sig nu bedst med lammeskindet.

fædigblogmedtæppeJeg har aldrig rigtig hæklet eller syet noget før, så jeg er også rimelig stolt af mit håndarbejde. Alt i alt et projekt som lykkedes hele vejen igennem. Veninden er glad. Det er jeg også, og nu kan bettefisen bare komme an – vi er klar med gyngestolen i hvert fald.

Kan du gætte, hvor hønen vil skide?

Om halvanden måned tager ældstebarnet afsked med den skole, han har gået på gennem det sidste skoleår. Tiden er løbet afsted med os alle, da det ikke virker som et helt skoleår er gået, siden vi afleverede ham på Try Efterskole. Der har igennem året været en del arrangementer, som vi har kunne deltage i, for at støtte om omkring både skole og barn, og i dag var der endnu et af slagsen. Et af de sidste inden de flytter hjem igen. Der var forårsmarked.

Ud over at man selvfølgelig kan bruge tid med sit barn, så var der også stablet et væld af aktiviteter på benene. Ligefra ridning, se den pimpede traktor, hønseskidning (også kaldet hønsebingo i de mere sarte munde), klap en ged, kom og syng kareoke, skattejagt til loppemarked.

IMG_6984

IMG_6980For den nette sum af 25 kroner, kunne man købe sig en lille stadeplads, og så kunne man ellers komme og sælge ud af arvegodset eller sit skrammel. Det var en kærkommen mulighed for os til, at få ryddet ud i skabe, skuffer og værelser, og se om der var andre som ville have det, som vi ikke havde brug for længere.

IMG_6952Vi havde knap nok fået sat vores lille bod op, før det første salg var gjort, og da vi pakkede sammen igen, var alt ikke udsolgt, men vi havde formået at få en hel del af vores ejendele til at skifte hænder, og gjort os en fortjeneste på ikke mindre en små 700 kroner. Vi kunne ligeledes konstatere, at af de boder der var i vores lille bodgade, var vi da vist nok dem som fik handlet mest. Det er det som vi kan betegne som en god debut som kræmmermarkedhandlere.

IMG_6955

Det som ikke blev solgt, kommer ikke inde i huset igen – det ryger til genbrug i stedet. Nu har vi jo endelig fået det skilt ud, så lad os endelig lade det være ved det. Overskuddet blev efter endt dag, omsat til en dejlig middag.

Det har været en rigtig fin dag, hvor vi har haft tid med både drenge, dejligt vejr og delikatesser fra skolens boder. Om max halvanden måned skal vi tilbage til skolen med traileren igen, men indtil da skal ældste nyde de sidste dage i et skoleår, som han klart har fået en hel del ud af på mange forskellige fronter.

Var det noget med en ny pyntepude?

Nogen gange vil man gerne have pyntepuder. Men de er som regel ret så dyre – i hvert fald dem som man aller helst vil have. Så jeg tænkte – hvorfor ikke forsøge at lave nogen selv. Frem fandt jeg stofrester, gamle dynebetræk som ikke blev brugt længere og strikketrøjer som havde udstået sin tjenestetid.

IMG_6942

IMG_6943Jeg fandt arvesymaskinen frem fra loftet – eller rettere – den bedste halvdel var så dejlig at hente den ned fra loftet, og så var der ikke andet for end at prøve.

Et styk pude er nu produceret, og taget i betragtning at jeg aldrig har lavet en før  – og det faktum, at jeg faktisk ikke er hel ferm til det der syning – så er jeg nogenlunde tilfreds.

IMG_6948

IMG_6950

Der skal lige syes et par knapper på bagstykket af puden. Det var ikke planlagt, men jeg lærte, at jeg nok skal sørge for at have lidt mere stof at gøre med, for at få enderne til at overlappe hinanden helt.

Der er flere puder på vej – det her var træningspuden. Jeg kan mærke at teknikken ikke er så vanskelig, når man først helt har fanget den, og med det aner jeg også muligheden for mange forskellige typer af puder. Måske jeg bliver den nye Hay producent inden for pyntepuder? If you can dream it, you can do it …. eller no´et 😉

Kollegaer i krig

Der er så mange som kender til flosklen “en glad medarbejder, er en god medarbejder”, men min erfaring er, at mange virksomheder hævder de aktivt sørger for at holde medarbejderne glade, men ikke gør det. Min virksomhed – og jeg især – gør også brug af den floskel. Men jeg vil vove den påstand, at vi rent faktisk også forsøger at følge den til dørs. Jovist kan man ikke have glade medarbejdere hele tiden. Der vil altid være tidspunkter og situationer, hvor virksomhed og medarbejder ikke er enige. Men hvis man har grundfundamentet i orden i forhold til den glade medarbejder, så kan man også klare de tilspidsede situationer langt bedre. I bund og grund handler det vel om gensidig respekt, accept og forståelse.

Der er mange måder at holde en medarbejder glad på. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert og sige, at jeg kender til dem alle, ej heller hvilke der fungerer bedst, eller hvorledes man skal gøre det. Jeg kan forestille mig, at det som vi (og jeg) gør ved vores medarbejdere passer til vores type virksomhed, men ikke nødvendigvis alle virksomheder. Så det handler også om at finde det som matcher sin virksomheds “stil”. Jeg har også mange måder, hvorpå jeg forsøger at holde mine medarbejdere glade på. Det lykkedes ikke altid, men i fredags var jeg sikker på at jeg gjorde dem glade. Jeg sendte dem nemlig endnu engang i Funcenter.

IMG_6693 IMG_6699De kastede sig ud i både Ballebold, Bueskydning og Bubblesoccer. Der var sved på alles pander, tørhed i alle halse, og en så intens ivrighed efter at vinde, at en af deltageren, måtte tage en pause på ca. tre kvarter alt i mens han kørte til optikeren, for at få nødsmeltet sit brillestel sammen. Han nåede dog heldigvis tilbage til krigen med lasergeværet.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg har set opdateringer på Facebook i løbet af weekenden, hvor der bliver klaget over ømme muskler, og problemer med at gå op og ned ad trapper. Men frem for alt, har jeg også set tilkendegivelser som indikerer, at besøget skabte grin og glæde. Jeg tror jeg i morgen møder ind til medarbejdere som er glade, og hvor meget af den første time vil gå med at grine af, og genfortælle, fredagsarrangementet.

Arvedrivhuset

En af de rigtig gode naboer, skal have bygget et misundelsesværdigt drivhus, næsten et orangeri, her i foråret. Det erstatter et drivhus, som de har haft i en hel del år. Før de valgte at smide det på gul & gratis, fik jeg budet, og jeg kom hurtigt til beslutningen om, at det drivhus aldrig kom på gul & gratis. I stedet kom det over i min have, så jeg for første gang kan kaste mig ud i drivhuskunsten. Jeg har siden sidste sommer gerne ville prøve det, og nu kan jeg teste om det er noget jeg kan – og gider – inden jeg en dag render ud og investerer i et helt nyt.

I dag fik vi sat de sidste glas i. Der var røget et par stykker under nedtagningen og flytningen fra den ene matrikel til den anden. Med det klaret, og med et strålende solskinsvejr, som lynhurtigt varmede glashuset op, så snart det var lukket til hele vejen rundt, kunne jeg få mere eller mindre helt styr på hvordan jeg ville indrette det. Så det har jeg brugt det meste af dagen på, og jeg må sige at jeg umiddelbart er ganske tilfreds.

IMG_6632Jeg havde fra start besluttet mig at have højbede, og de kom på plads allerede i sidste weekend. Men før jeg fik lukket til, gav det ingen mening at begynde på resten. Men et såbord med det tilbehør man nu engang bruger, var tiltænkt, og det er nu også brugsklar.

IMG_6633Da bordet var sat op, så kunne jeg begive mig i gang med det sidste af det, som kan sættes igang nu. Krydrerurterne som blev sået for en uge siden er kommet derud, og min koriander spirer allerede. Oregano, og en ordentlig portion karse (jeg elsker karse) er blevet sået. Almindelig salat, brøndkarse og rucola er nu også sat i sving, og så kunne jeg ikke dy mig for at være lidt pyntedukke også.

Oregano IMG_6639Jeg har fået sat aspsargeskartofler i et af de helt store højbede, så vi tidligt kan begynde at få nye kartofler, ligeså med lidt gulerødder. Jo – man kan sagtens dyrke både kartofler og gulerødder i drivhus. Der er to højbede tilbage, hvori tomater og skoleagurker skal bo. Men vi venter lige lidt med at sætte dem i jorden.

 Et oliventræ har også fundet vej derind. Ikke fordi jeg regner med, at jeg kommer til at høste dem, men bare fordi jeg gerne ville, og fordi jeg kan.

Jeg har hygget mig gevaldigt med drivhuset i dag, og jeg glæder mig til at skulle lege mere med det som årstiden skrider frem. Hvem ved? Måske jeg inden for de næste par år, bliver så fascineret af det, at jeg opgraderer arvedrivhuset, til et helt nyt med plads til meget mere?

Malermester

Projekt gyngestol til den gravide veninde, kan nu gå ind i sin næste fase. Efter den er blevet godt og grundigt slebet ned, har jeg her i ugen gået og ventet på, at farverne til den skulle komme. De farver jeg har tiltænkt, er ikke tilgængelige i almene butikker, så jeg måtte ty mig til internettet. Her fandt jeg så til gengæld også præcis de farver jeg har i mit hovedemaling

Nu står den gamle 1920er gyngestol og trækker vejret, efter den har fået første omgang grunder. Jeg når også grunderomgang to, og den sidste, inden mørket falder på, og så håber jeg vejret holder uden regn og alt for megen vind i weekenden, så jeg kan få den malet den færdig udenfor.

…og nej – der kommer herfra og til den er helt færdig, ikke helhedsbilleder af den. Selv om den gravide veninde godt ved, at hun får den som barselsgave, så kan jeg trods alt holde bare en lille smule mystik i live, ved ikke at give helhedsindtrykket før den skal afleveres. Men små glimt; det kan det godt blive til.

Vi er ved at være der…

Der var et godt lag is på forruden i morges, da jeg skulle på arbejde. Nattefrosten har åbenbart ikke helt sluppet sit tag. Men jeg tror og håber på, at den snart slipper helt. Vi er nemlig ved at være der, hvor de grønne fingre skal til at i gang igen.

Jeg er tyvstartet lidt. I vindueskarmen står der tomatplanter og forspirer. Jeg har nemlig overtaget/købt (men har faktisk ikke afregnet endnu – er det så egentlig inddirekte tyveri?) et drivhus, som jeg i år skal prøve de første kræfter med. Glassene mangler at blive sat i, og jeg håber på, at jeg kan få det meste af den opgave overstået i weekenden, så jeg i denne sæson kan gøre mig de første forsøg med drivhusdyrkning, hvor de spirende tomater skal bo når både drivhus og vejr er klar til det.

Jeg er også tyvstartet på en anden front. Jeg har i dag bestilt en masse dejlige frø – både grøntsager til køkkenhaven og krydderurter – i frøbutikken. De ankommer allerede i morgen, og nogen af krydderurterne skal prøve noget andet i år. De skal plantes i et vældigt dekorativt arrangement, som jeg er ved at gøre klar.

IMG_6594Lerkrukkerne er nu færdigmalet og står og tørrer. De er ikke helt færdige endnu. Men det bliver de inden weekenden er ovre, hvorefter de skal sættes sammen på en smart måde, synes jeg da selv. Heri skal nogen af mine krydreurter sås.

Jeg glæder mig til at kommer rigtigt igang med det hele, men hygger mig ligeså meget med at planlægge og tage de første spæde skridt ind i foråret og mod sommeren. Jeg er stadig i lære i forhold til det her havedyrkning, men jeg har nu tre sæsoner bag mig, hvor jeg har lært noget hvert år. Så jeg tror nogen af tingene bliver noget mere vellykket i år, og vidreudviklet. Men jeg glæder mig også til at se om den lærdom kan hjælpe mig på vej med nye udfordringer, som jeg nu godt tør i gang med.

Det er de to dejligste årstider vi går i møde – er du også ved at gøre dig klar til at møde dem, og i så fald hvad er du ved at gøre dig klar til?

Nybagt Bedstemor

Den søde ventetid er ovre. Mellem høballerne i en hule, har nabogårdens sorte labrador, Zita, bragt otte små vidundere til verdenen.

sweetpuppylove_logo1

Vores brune labrador, Bailey, er den stolte fader (som moderen fra og med i dag snapper efter, når han gerne vil snakke med både hende og deres fælles børn). Otte sorte perler (no point intended!), hvor der i hvert fald er to drenge og en pige. Hvor mange der er af hver, ved vi ikke helt endnu. Mor og børn får lov til at være dem i et par dage, uden den, især, ivrige bedstemor begynder at vende og dreje dem alle sammen hensynsløst. Vi skal nok få sat køn på dem alle sammen i løbet af de næste par dage.

IMG_5531Jeg fik lige sneget mig til et enkelt billede af børneflokken, da Zita for en kort stund var ude hos bedstefaderen for at få en af hans eftertragtede godbidder fra lommen. Det er ikke verdens bedste billede, men jeg kan garantere, at der kommer mange flere i løbet af de næste uger og måneder.

….og mon ikke et af de otte vidunderbørn ender i Casa Del Lørslev om et par måneder? Jeg tror det :)

Lasses eventyr

Da vi gik på påskeferie, havde vi drengene på weekend. Yngstebarnet, som går i 5. klasse, havde i to uger haft en stil for. De var stillet til opgave, at skrive et eventyr, som skulle indeholde nogen helt specifikke ting, og følge en bestemt form. Lasse var stødt lidt på grund. Han havde grublet over den længe, og havde også forstået rammen, men han kunne ikke rigtig få eventyret til at begynde. Han syntes det var lidt svært, det her med at digte en historie ud fra fri fantasi. Så da aftensmaden skulle laves, så tog Lasse sit hæfte og sin opgave med ud i køkkenet, og hen over madlavningen fik vi skabt et univers, nogen personer, nogen magiske evner, nogen fantasidyr og et spændingsscenarie. Nu var scenen sat, og det var Lasse som så selv skulle skrive selve eventyret, på baggrund af det vi fik digtet op. I lørdags, fik jeg en SMS fra Lasse, med billederne af sit færdigskrevne eventyr, akkompagneret med tak for hjælpen.

Lasses eventyr
SMS´en kom, som vi var på vej i seng, så den bedste halvdel, blev puttet under dynen til højtlæsning af sin søns eventyr; eventyret om Fiona & Claus.

Der var engang en by der hed Skovby for 500 år siden. Der var en pige der hed Fiona. Hun havde lyst hår og når hun stod på et ben, så kunne hun få folk til at gøre hvad hun tænkte på. Hun havde en ven der hed Claus der boede i Skovby skov. Han havde nogen mærkelige kæledyr. Han havde en mus der hed Magnus som kunne brøle som en løve, en krabbe der hed Karl, som kunne se igennem alt og en flyvende flodhest der hed Frida.

En dag da Fiona skulle ud til Claus, sagde Claus at Elverfolket havde taget Karl krabbe til fange. De ville spise ham. Så fløj Claus og Fiona på Frida hen til Elverfolket, og så Karl var bundet fast. Fiona stod på et ben og ønskede at høvdingen skulle falde i gryden. Så faldt han i gryden. Hun ønskede også at de andre faldt i et stort hul, og så skete det. De gik hen til Karl og bandt ham op, og så fløj de hjem til Claus igen, og levede lykkeligt til deres dages ende.

Se dét var et rigtigt eventyr. Godnat, og sov godt.