Weekenden skulle have budt på wellness ophold sammen med Trunten. Men eftersom man ikke kan tage på wellnessophold uden at forkæle sig selv med mindst én behandling af en art, måtte vi se os nødsaget til at udskyde opholdet hvis vi absolut ville behandles samtidig. Og det vil vi! Vi er overbeviste om, at det at sidde i samme rum og modtage skønhedsbehandlinger er 90% af det sjove. Stedet kunne ikke komme det ønske i møde til denne weekend, og således udskød vi det en måned.

Det efterlod imidlertid hul til andre aktiviteter. Som jeg har nævnt før, så er det så sandelig ikke fordi jeg ligger på den lade side hvad oplevelser og aktiviteter angår i denne tid. Oveni wellness tilbud, var der blevet indbudt til både fødselsdag og udflugt, som jeg havde meldt fra til grundet wellness tilbud. Så afsted til ældste nevøs fødselsdag om lørdagen, og tidlig op søndag morgen for at drage på udflugt ud i det blå.

Med kærestens mor og unger landede vi i Mariager, hvor veterantoget stod og tøffede sig varm inden vi skulle ombord, for at opleve fortidens transportmiddel og nutidens natur.

Langs Mariager Fjord, marker i fuld gang med at blive høstet og brægende græssende får, bumlede vi frem og tilbage i en god times tid, kun afbrudt af en kortere spisepause da den halve distance var taget.

Vejret tegnede ellers ikke så godt da turen begyndte sydover, men før vi nåede frem, var der blevet ganske fint vejr, som også tillod at man kunne nyde damptogets lyd, lugt og fart på endeperronerne når man havde studeret de mange fine detaljer indendøre.

Planen dikterede, at der skulle have været en sejtur på fjorden efterfølgende med Svanen, men Svanen var taget på ferieophold i Randers og ikke tilgængelig. Men uforudsete hændelser er til for at blive overvundet, så istedet for en tur på vandet, blev der plads til lidt mere nostalgi i kraft af besøg på noget så fornemt som et gasmuseum.

Søndagen fik hurtig ben at gå på, og efter hjemkomst samt aftensmad kunne man lettere brugt men tilfreds konstatere, at selv om weekenden endnu engang var fyldt ud med planlagte aktiviteter, så blev den ganske skøn. Men som altid; i godt selskab…..

Jeg må nok tilstå, at jeg er en lille smule brugt denne mandag. Indtil videre kan jeg mærke, at kroppen ikke helt er med, og at energien heller ikke er som den plejer at være. Det skyldes ikke, at jeg for første gang i to måneder her til morgen, rent faktisk tog mig sammen til at tage ned at træne inden jobbet, men nok mere det at jeg er ude af træning i forhold til sociale arrangementer, hvor man kommer hjem i rigtig godt humør!

Weekenden bød på endnu en fest i rækken med ukendte mennesker. Nu er det sådan at jeg har en kæreste som har et hus i en lille landsby helt oppe nordpå, og her har han boet længe nok til at være så integreret at han er med til årets gadefest. Eftersom jeg har tilbragt mangen en dage og weekender i det lille hus i den lille (næsten) forladte landsby over de sidste tre måneder, så kunne jeg jo ikke andet end blot at nikke bekræftende, og sige “naturligvis skal vi da det“, da invitationen skulle afleveres med mit navn på også.

I lørdags befandt jeg mig således i telt med farvede lygter, musik fra anlæg og varmekanon sammen med gadens øvrige beboere, som man lidt efter lidt faldt en smule i snak med. Det var ikke meningen, at det skulle blive et arrangement, hvor jeg skulle have væske inden for vesten i den grad som jeg gjorde, men da klokken var tyve i et, befandt jeg mig i en seng som så absolut ikke stod på sin vante plads, og ovenikøbet ikke gjorde det lettere for mig ved at stå noget kun uroligt! Jo jo – det var en ganske festelig og hyggelig gadefest!

Jeg havde det fint i går. Jeg havde – til min egen store overraskelse – ingen tømmermænd. Indrømmet; jeg var dvask som pokker og tilbragte en søndag, hvor der blev lavet så lidt som muligt, og småsov bare fordi man ikke kunne lade være, og fordi man kunne. Men det er ikke som i de gode gamle dage. Dengang var man klar på dag nummer to – det er man så ikke længere! Kroppen er stadig en smule småtræt og dvask, og lige nu ikke helt med på dagens arbejdsagenda. Men mon ikke fire kopper kaffe mere, kan råde bod på det?

Stilhed er ikke ensbetydende med, at der ikke sker noget på fronten, ej heller at lysten til at skrive er forduftet. I det her tilfælde er det en kombination af to ting: ualmindelig travlhed samt manglende adgang til nettet. Det sidste er der nu atter rådet bod på, det første er stadig ganske relevant. De sidste mange uger, og særdeleshed weekender, har der været diverse aktiviteter på programmet – sådan nogen som bare skal passes, men som så sandelig også har været ualmindelig hyggelige.

Weekenden som passerede forbi bragte mig hele vejen til den anden ende af landet. Jeg blev kastet ind i løveburet, og stiftede på én gang bekendtskab med det allermeste af kærestens familie på den fædrende side. Nogen af dem har jeg mødt tidligere, men langt de fleste var for mig ganske ukendte, men mod er noget af det jeg ikke mangler ret meget af, så jeg hoppede ud i det. I en feriekolonihytte i Gedser, fik jeg således hilst på intet mindre end i omegnen af 60-70 familiemedlemmer, og tilbragte 48 timer i deres selskab. Alt lige fra farmor, farfar, fætre, kusiner, tanter, onkler, niecer, nevøer og hvad ved jeg var der, og jeg blev lettet over, at selv de ikke altid kunne navnene på hinanden!

Jeg følte mig på intet tidspunkt hverken presset, sat til skue, overvældet eller sat udenfor; tværtimod. Men det er ikke desto mindre en stor mundfuld, så jeg var glad for, at der trods alt var mulighed for lige at trække sig lidt tilbage engang imellem. Det var rart at der ikke langt fra hytten, var adgang til strand, havluft og bølgebrus.

Ved det sydfalsterske dige kunne jeg lige få blæst hovedet igennem, og gå en lille tur med ham som var årsagen til at jeg var så langt væk hjemmefra.

Jeg kan endnu ikke navnene på dem alle, men jeg har mødt dem, og det var en god oplevelse. Det er slet ikke så galt endda, at have en svigerfamilie. Derudover kan man kan jo ikke andet end at mene den er helt fantastisk, når nogen af dem – efter en intern lille gætteleg – kommer for at få afgjort hvem der har gættet min alder rigtigt, og at der både var bud på 31 og 26, ingen over den reelle alder, og kun en enkelt som ramte helt rigtigt! Se sådan en familie kan jeg sagtens lære at elske!

….og så kom dagen, hvor jeg (igen) bliver 24. Vejret? Her i Nordjylland er der ikke faldet en dråbe, så dem som sidder og mener jeg må have været rigtig slem så tro om igen. Jeg har nemlig på disse kanter af landet opført mig ganske artigt!