Overnight Oats

Jeg er en af dem, som stort set hele mit voksne liv ikke har brugt tid på morgenmad. For det første fordi jeg som sådan ikke er sulten, men mest af alt fordi jeg hellere vil sove den halve time længere.

Jer er dog kommet til den erkendelse, at det er en god ting det der med morgenmad. Men jeg magter ikke, at sætte mig ved bordet og spise inden afgang til arbejde. Så jeg fandt denne opskrift, som både er sund, nærende, varierende, næsten laver sig selv og så er den til at tage med sig til indtagelse ved ankomst på job.

  • 1 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 dl. mandelmælk
  • 3 spsk. naturel youghurt
  • 1 spsk. chiafrø
  • 3 spsk. honning eller sirup
  • Evt. en god håndfuld frosne bær af eget valg

Bland det hele sammen i en skål, smid det i køleskabet inden du smutter under dynen til din skønhedssøvn, og måltidet passer sig selv natten over.

Det står dig frit for, hvad du vil have af “toppings”. Jeg bruger som oftest banan eller jordbær, men du kan sagtens også bruge hyben marmelade, mørk chokolade, kirsebær, ferskner, ananas eller andet. Der er run for fri fortolkning, og det er topping som gør den ganske varierende. Uanset hvad du putter ovenpå, så mætter den, og så smager den fantastisk godt.

Godmorgen derude

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.