Den første sommerdag anno 2017

Der er altså næsten intet som den første rigtige sommerdag på året. Sådan en har vi haft i dag, og den er blevet nydt udendørs til fulde for alle matriklens beboere.

Hollænderhønerne tramper og graver i deres hønseareal, og Misse Møghe struttede strunk rundt i sin flotte atlaskes.

Byggegrunden på Hegnet stråler altid gult på et tidspunkt i løbet af foråret. I dag var dagen, hvor mælkebøttetæppet kom til sin gode ret. Det kan hænde at den grund på et eller andet tidspunkt bliver solgt til nye naboer, men indtil videre, kan jeg hvert år nyde det gule hav.

Nova & Bailey har været udendørs sammen med os hele dagen. Nova duftede til sommerluften, Bailey til blomsterne og hele hundenydelsen blev momentvist afbrudt af fællesleg, og sidst på dagen mad på græsplænen.

Havemøblerne kom endelig frem på terrassen, og her fik jeg under parasollen nydt det meste af dagen, hvor jeg legede videre med min bulletjournal, som både koordinere, husker og sætter kreativiteten igang for og hos mig.

Aftensmaden kunne ikke være andet end grillmad, så efter en lang dag udendørs med sol fra en krystalblå himmel, blev gode bøffer indtaget, og om lidt afsluttes hele herligheden med første afsnit af endnu en omgang Matador.

Denne lørdag er meget tæt på at være den perfekte lørdag.

Søndagssol

Man begynder så småt at tro på, at det varmere vejr nok skal vinde over de kølige vinde. Naturen fortsætter i hvert fald sin fremgang ude i haven.

Mine kæmpetulipaner er godt på vej. Der bliver flere og flere af dem, som årene går. Det er stadig et mysterium, hvor de kommer fra. Et forår for cirka fire år siden, stod der en enkelt. Året efter tre, sidste år lidt flere og i år har jeg talt hele elleve. Måske de også alle får lov til at overleve i år. sidste år blev et par af dem fortæret af syv livlige hvalpe, og de sidste revet hovedet af, af en lille pige, som synes de var pænere end de hvalpe de var kommet for at kigge på.

I år er der kun to hunde i haven. De følger med i alt, og hvis de kunne få deres vilje, så ville de ikke kun være bag hegnet på Hegnet. Det sker, at de nogen gange får deres vilje uden vi har sagt god for det.

De toppede hollændere nyder også solen. De klukker og roder lystigt rundt i deres indhegning, og de hopper ikke lige over. De donerer dagligt æg til husholdningen, som vi forsøger at få brugt. Der er æggemadder til madpakkerne, æggesalat til samme, blødkogte æg til morgenmaden og æg til alt det vi skal bruge æg til. De er tre produktive damer.

Nyd resten af den solrige søndag vi har fået. Vi kan ikke vide os sikre på, at vinteren, kulden og slud vitterligt er jaget på porten for denne gangr.

Tre nye damer

I cirka fire år, har jeg gerne ville kaste mig ud i det. Men nogengange er det bare et langtidsforløb fra tanke til handling. Det er ofte i de situationer, tilfældigheder som gør at det endelig bliver udført. Det var det også i dette tilfælde. En kollega havde udstyret der skulle bruges, som hun ville af med. Det blev afhentet i dag, og det gjorde Maude, Laura og Misse Møhge også.

Laura & Maude

Laura & Maude

Misse Møhge

Misse Møhge

De er alle tre et-årige toppede Hollændere, og deres hårpragt vil vokse med alderen. Hårpragten kan endda nemt både klippes og vaskes. Det bliver de ikke lige nu. Lige nu skal de bare lige falde til. Misse Møhge fandt hurtigt foderet, og ikke kort tid efter fandt Laura også køkkenet alt imens Maude stod og kiggede ind i hønseskuret og gokkede højt. Måske hun mente der ikke var rengjort godt nok derinde?

Bailey & Nova er nyslåede Matador fans. De følger intenst handlingens gang i den lille hønsegård, og hvis de kunne ville de gerne spille med. Det får de ikke lov til. De to barylere skal også lige lære at de er paws-off, før de alle får lov til at gå frit rundt i haven. I mellemtiden har de tre damer ud over deres bur og hus, en mindre indhegning, hvor de kan se den nye verden an.

De er sgu da hyggelige!

Forårsfornemmelser på en lørdag

Jeg har hørt og læst mig til, at det ikke er alle steder i landet, at man har haft en forårsagtig lørdag. Men lad mig blot sige, at her i Lørslev, har det været præcis det. Høj solskin, flok blå himmel og minimal vind. Sådan en dag, hvor man bare ved den er spildt, hvis man bruger den indendørs, og sådan en dag, hvor man slet ikke kan lade være med at lave noget.

Så jeg gik i drivhuset. Det har stået og ventet på en forårsdag, som inviterede mig til at gøre de første tiltag til en ny sæson. Gennem vinteren er der røget et par ruder, og de skal nok blive skiftet inden vi for alvor går i gang. Men inden da, fik jeg ryddet til side og ud, af de ting som har brugt drivhuset som opbevaringslager igennem efteråret og vinteren. Jeg fik vendt jorden i de forskellige bede derinde, tilføjet en anelse nyt jord, og smidt gødning hen over det. Jeg tog min højttaler med ud, og så fandt jeg skovle, håndrive, krukker og diverse frem for at hygge mig i glashuset i et par timer.

Jeg fandt de stedmorblomster frem, som en kollegas mor fik hentet ind her i løbet af ugen, og fik dem plantet i forskellige krukker, og de står nu beskyttet ude i drivhuset, hvor de skal hygge sig, og gro lidt, inden de skal ud og pynte i landskabet omkring matriklen.

Jeg fandt også nogen såfrø frem, og jeg har taget chancen og sat tre hold dild og to hold tomater igang. Så får vi at se om det er for tidligt, eller om det lykkedes dem at få fat i den varme der så småt – og i sær i dag – er ved at indfinde sig bag glasset. Jeg fik rykket godt fra hånden, og det glæder mig, at mit drivhus nu igen begynder at spire, og at det igen er dekorativt at se på også. Det er altså lidt pænere når der er liv derinde, frem for ingenting.

Nu vi var i gang med en slags forårsklargøring, så var vejret også til, at jeg kunne få ryddet ud, op, støvsuget og vasket Sally the Skoda ned indvendigt, så også hun blev fin og en fornøjelse at være inden i igen. Da det var gjort, smed jeg Bailey ind på forsædet, hægtede ham fast i hundeselen, rullede vinduet ned, og lå rute mod Hjørring for at give Sally et bad udvendigt også. Bailey fik sin første forårstur, hvor hans ører og snude blafrede i forårsvejret på Sæbyvej.

Han så dog ikke ud til at han syntes det ville være nogen oplevelse at sidde inde i kabinen mens Sally blev maskinvasket (det synes jeg ellers at huske var ganske sjovt, da jeg var barn), så mens hun blev rengjort, fik han lov til at tisse på flagstængerne og skiltepælene ved tankstationen.

Nu er to af de ting som kun er mine, forårsklar og klar til mere. Solen skinner stadig, og himlen er fortsat blå. Lad os bare få mere af det.

 

California … here we come

Skulle nogen være i tvivl, så holdes julen for vores vedkommende i år i Californien. I halvanden måned har vi ventet på afrejse siden billetterne blev bestilt, og i halvanden måned har vi glædet os. I morgen er det dagen. Kl. 6:05 letter vi fra Aalborg Lufthavn og sætter kursen mod San Diego, hvor vi vil være i fem dage, hvorefter vi indtager Los Angeles i syv dage.

Åh som jeg glæder mig til at gense Orange County. Det er otte år siden sidst, og første gang den bedste halvdel i det hele taget skal til USA. Jeg glæder mig til at vise ham det, som for mig, har en meget stor betydning.

Jeg glæder mig til varme og palmer. Jeg glæder mig til Olive Garden og Red Lobster. Jeg glæder mig til Corvette Diner. Jeg glæder mig til midnatshøjmesse juleaften i Cathedral of Our Lady of the Angels. Jeg gæder mig til Universal Studios. Jeg glæder mig til Griffith Observatory. Jeg glæder mig til udsigter, til udflugter – ja jeg glæder mig til alt det, og meget mere.

California flag

Oceanside

Vi er i fuld sving med de sidste forberedelser, da vi i aften drager afsted mod Frejlev til den årlige julefrokost hos Morlille & Niels, og der derfor ikke er mere tid end til i eftermiddag at gøre klar i.

Nej … jeg har faktisk ikke pakket så meget som et par trusser endnu. Det gør jeg lige om lidt. Kufferten er klar inden jeg skal afhente hus- og hundesitter kl. 16:00. Anna, som vi fandt på Facebook da vi søgte, ankommer for at holde øje med huset, og holde Bailey & katten Mojo ved selskab mens vi er væk. Hvalpen Nova skal til Nibe, hvor Karsten & Charlotte med kærlighed og stor hundeerfaring, indlogerer hende mens vi er væk.

Når vi letter, så tager vi afsted med tryghed i maven, og en fuldstændig tro på, at der er styr på det hele, og at det vi efterlader mens vi er væk, er i de bedste hænder. Vi kan nyde i fulde drag uden nogen bekymringer, og er evig taknemmelig for, at der er mennesker omkring os, som gerne vil hjælpe til, for at vi kan få den bedste tur som overhovedet mulig.

Vi har sørget for at bo på hoteller med gratis WiFi, så vi kan lade høre lyd fra os. Hvor godt det WiFi så er, får vi at se. Det er solgt som “højhastighed og god forbindelse”, men vi ved jo alle, at det ikke altid lever op til forventningerne. Men jeg er overbevist om, at der nok skal gives lyd i en eller anden grad mens vi er væk.

Vi er hjemme igen nytårsaftens dag, så vi kan nå at starte 2017 på dansk og Trumpfri jord. Vi ses på den anden side – dejlig dejlig weekend, og jul, til Jer alle!

Nybagt Bedstemor

Den søde ventetid er ovre. Mellem høballerne i en hule, har nabogårdens sorte labrador, Zita, bragt otte små vidundere til verdenen.

Vores brune labrador, Bailey, er den stolte fader (som moderen fra og med i dag snapper efter, når han gerne vil snakke med både hende og deres fælles børn). Otte sorte perler (no point intended!), hvor der i hvert fald er to drenge og en pige. Hvor mange der er af hver, ved vi ikke helt endnu. Mor og børn får lov til at være dem i et par dage, uden den, især, ivrige bedstemor begynder at vende og dreje dem alle sammen hensynsløst. Vi skal nok få sat køn på dem alle sammen i løbet af de næste par dage.

Jeg fik lige sneget mig til et enkelt billede af børneflokken, da Zita for en kort stund var ude hos bedstefaderen for at få en af hans eftertragtede godbidder fra lommen. Det er ikke verdens bedste billede, men jeg kan garantere, at der kommer mange flere i løbet af de næste uger og måneder.

….og mon ikke et af de otte vidunderbørn ender i Casa Del Lørslev om et par måneder? Jeg tror det 🙂

Lazy Days

Vi er på bag(h)jul. Vel overstået er den store familiefest, hvor jeg aldrig har oplevet en sang omkring juletræet så pragtfuld og høj før. Fjorten mennesker som stemmer i, gør alligevel en forskel.

Juledagene som fulgte er blevet stornydt. Jeg har haft absolut intet på programmet, på nær en ualmindelig dejlig date med bedsteveninden 3. juledag. Jeg har tullet rundt i mit nattøj det meste af tiden, og gør det sådan set stadigvæk. Den bedste halvdel har trukket det korteste strå, og er på arbejde her mellem jul og nytår. Jeg har mig-tid i bedste stil. Julen blev pakket væk i går, og nu flader vi ud herhjemme og venter på nytåret.

Katten Mojo og hunden Bailey strækker sig også på langs. De nyder, at der er en eller anden form for selskab dagen lang. Men mest af alt holder de til i morfarstolen og i sengen, men nyder godt af, at der er en hånd klar til at nusse i hvert af de øjeblikke de føler for det disse dage.

Lige om lidt skal der dog lidt sving i tandhjulene. Der skal handles lidt ind, så der kan nytårsforberedes. Som de sidste fem år, har vi en nytårsaftale med venneparret i Frederikshavn. Vi pakker noget af menuen og Bailey i bilen, og ser frem til årets sidste timer i godt selskab og uden de store dikkedarer. Hvis vejret tillader det, planlægges der at se fyrværkeri fra Pikkerbakkerne. Hvis vejret ikke gør, så ser vi det fra fortorvskanten. Det vigtige er, at vi kan kysse, kramme, være sammen og komme godt ind i det nye år.

Men inden da, er der stadig tid til at fortsætte det som har gået så godt i en uges tid; nemlig at slappe af og lave mindst muligt eller allerhøjst det man har lyst til.

Resumé

Jeg overlevede. Min sygdom fik ikke taget på mig, og jeg kom tilbage til og ud i verden igen. Men den har så haft så meget drøn på, at prioriteringer blev gjort, hvilket har efterladt næsten to måneders tavshed herfra. Derfor synes jeg der skal en lille opdatering til på, hvad der blandt andet er foregået de to måneder.

Jeg nåede akkurat at blive rask til at drage til Sjælland. Konfirmations sæsonen satte ind, og ud over den konfirmation på øen, hvor jeg selv var med som gæst, var mine weekender fra medio april til medio maj afsat til andre konfirmander, som fik deres dag foreviget.

Jeg har arbejdet på fuld drøn, og da jeg er i en branche, hvor “gode gamle dage” var dem for tre måneder siden, har der været ændringer som har givet nye muligheder og fordret lidt tilpasninger. Det hele på den gode måde, og jeg trives stadig på mit arbejde, med de opgaver jeg har, og det som til stadighed udvikler sig til noget som jeg er afsindigt stolt af.

Jeg har nydt selskab af 50 % af min niece/nevø konstellation, mens forældrene var ude at more sig. Jeg fik moret mig med tøsen på chicktrip, mens knægten fik moret sig på nabogården, og fik ko-møj under støvlerne og halm i håret. Jeg elsker at have dem på besøg.

Jeg har atter været samlet med dem, som efterhånden har kendt mig allerlængst af alle. Mine HH tøser, som jeg fortsat mødes med. Vi har 10 års jubilæum med vores møder i år, og det som har været et halvårligt møde, er så småt ved at blive til kvartalsmøder i stedet for. Jeg klager bestemt ikke. Jeg nyder hvert et møde jeg har med dem. Denne gang spiste vi middag med udsigt over Vesterhavet, og fik en nydelig solnedgang til efter-dessert

Hunden Bailey trives i bedste stil. Han er stadigvæk fuld af balllade og buller. Lystrer ikke meget mere siden sidst, men trænes stadig i det. Stadigvæk nok lidt for forkælet, og så er han blevet to år, som han selvfølgelig fik at mærke. Fik jeg sagt, at han nok er lidt for forkælet?

Haven bliver igen i år eksperimenteret i. Både højbede og køkkenhave er anlagt, og vokser lystigt, foruden et mini væksthus som afprøves i år, før jeg eventuelt går ud og investerer i et “rigtigt” drivhus. Tanken er der, og lysten til at udvide min dyrkning-af-egne-afgrøder horisont vokser med årene. For hvert år der går, nyder jeg haven mere og mere, som kommer til udtryk i dyrkningen og udklædningen af den.

Min kære mormor er jeg så heldig at have endnu. Også min morfar. Jeg er priviligeret at jeg i en alder af snart 41, stadig har et helt sæt bedsteforældre tilbage, og i slutningen af maj fejrede vi mormor som rundede 90. En stor dag, og hvor jeg dog håber at jeg har arvet hendes gener.

Når vi nu er ved fejringer, så var der endnu en milepæl som blev rundet. Den bedste halvdel og jeg har, siden sidst, kunne fejre endnu en årsdag. Denne gang den femte af slagsen. Jeg forstår ikke, hvor de fem år er blevet af, for jeg føler stadig at jeg er i færd med at lære ham at kende. Kærligheden får aldrig lov at glemmes blot en enkel dag, og jeg elsker ham, ham og jeg samt det forhold som giver så meget, men som til stadighed også giver plads til den enkelte.

Således er der lavet et hurtigt resumé af noget af det som de sidste to måneder er gået med. Der er mange detaljer, oplevelser og forundringer som er udeladt, men lad mig slå fast, at jeg ikke har stået stille selv om man godt kunne have mig det mistænkt udfra den manglende aktivet ved dette tastatur.

Foran mig ligger der nogle enkelte arbejdsuger, et par aktiviteter jeg ser frem til, en hverdag som skal nydes, og lige om lidt tre ugers sommerferie. Hvis sommeren fortsat udebliver, kan jeg trøste mig med, at vi tager et sted hen, hvor der efter stor sandsynlighed vil være sommer. Men indtil da, tager vi én dag af gangen

Velkommen tilbage 🙂

Bullerbox

En kollega fik for nylig den første pakke til sin lille vovse. Jeg synes den var så fin, at jeg ikke kunne lade være med at bestille til Bailey også. De næste seks måneder vil der komme en lille pakke til ham. Den første ankom i dag, og endda i hans navn.

Han fik lov til at være med til at pakken fra Bullerbox op, ved ankomst hjem fra arbejde. Inden i den er der et bredt sortiment af godbider (alle uden tilsætningstoffer, gluten og korn), et styk aktivitetslegetøj og et styk tyggebamse med piveffekt. Kylling Gustav hedder den, og den blev han svært glad for.

Så snart han var færdig med at posere, strøg han hen til havedøren med Gustav i munden, og så var de ellers på en ordentlig løbetur sammen. Ja – jeg kan da sagtens se, at det her er det man kalder overforkælelse af et kæledyr, men Bailey er jo en lille stjerne med særstatus i mit liv, så naturligvis vil jeg gerne forkæle ham uanset om han forstår at det er det jeg gør eller ej. Alt andet lige, kan jeg da se at han hygger sig med både legetøj og godbidder. Både hund og Heidi er glade for pakken der kom, og glæder sig til den næste som ankommer om en måneds tid.

Det er dejligt at være vovse

Når solen skinner som i dag, når vinden ikke blæser sig omkuld, og når dagen ikke har noget program, så tager man sin labrador og kører til Tversted strand, for at lade ham flagre sine ører i vinden, få vand i pelsen og snuden ned i sandet.

 

Nu ligger han og snorker – han fik brugt en masse energi, og for mig var det en fornøjelse at se ham nyde som han gjorde. Det er sådan hunde skal have det.