Den første sommerdag anno 2017

Der er altså næsten intet som den første rigtige sommerdag på året. Sådan en har vi haft i dag, og den er blevet nydt udendørs til fulde for alle matriklens beboere.

Hollænderhønerne tramper og graver i deres hønseareal, og Misse Møghe struttede strunk rundt i sin flotte atlaskes.

Byggegrunden på Hegnet stråler altid gult på et tidspunkt i løbet af foråret. I dag var dagen, hvor mælkebøttetæppet kom til sin gode ret. Det kan hænde at den grund på et eller andet tidspunkt bliver solgt til nye naboer, men indtil videre, kan jeg hvert år nyde det gule hav.

Nova & Bailey har været udendørs sammen med os hele dagen. Nova duftede til sommerluften, Bailey til blomsterne og hele hundenydelsen blev momentvist afbrudt af fællesleg, og sidst på dagen mad på græsplænen.

Havemøblerne kom endelig frem på terrassen, og her fik jeg under parasollen nydt det meste af dagen, hvor jeg legede videre med min bulletjournal, som både koordinere, husker og sætter kreativiteten igang for og hos mig.

Aftensmaden kunne ikke være andet end grillmad, så efter en lang dag udendørs med sol fra en krystalblå himmel, blev gode bøffer indtaget, og om lidt afsluttes hele herligheden med første afsnit af endnu en omgang Matador.

Denne lørdag er meget tæt på at være den perfekte lørdag.

Bulletjournal

Igennem et godt stykke tid, har jeg haft et godt øje til det fænomen som hedder bulletjournaling. Jeg er ret fascineret over den funktionalitet, som den kan tilbyde, den fleksibilitet der er mulighed for, det personlighedsgørelsesaspekt der ligger i udformningen, og den kreative legeplads den også kan være. Den kan imødekomme en masse ting, som i min hverdag og fritid skaber mening og fornøjelse.

Jeg har igenemme lang tid både læst om og YouTubet fænomenet, og jeg er nu kommet dertil, hvor jeg tænker: “jamen – jeg kan jo ligeså godt forsøge, da jeg jo  kan mærke jeg er draget af det”. Så jeg har både bestilt og købt startsermedierne til formålet, og i dag ankom min helt eget moleskin. Ikke fordi, at det absolut skal være en moleskin som skal bruges til formålet – det bestemmer man helt selv, men jeg har altid gerne ville have en. Der er også muligheden for at få en bog, som er specifikt udviklet til bulletjournaling, som efter sigende skulle være fantastisk til projektet.

Det var det sidste jeg manglede for at kunne komme igang med projektet. Så nu kribler det i mig efter weekend, for jeg skal i dén grad lege, tegne, farve og sætte den op. Jeg får sikkert ikke det set-up som viser sig at fungere bedst for mig i første omgang, men jeg håber på, at det viser sig at være et så godt redskab for mig, at jeg gennem tiden både får god gavn af dens funktionalitet, men også udviklet det set-up, som fungerer bedst for mig. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men der er nogen basale grundelementer, som kan hjælpe sig godt på vej, til at få udviklet sit eget set-up.

Hvis du ikke aner, hvad jeg taler om, så kan jeg anbefale at du youtuber det og googler det, og er du en af dem som både kan lide at have struktur i din hverdag, planlægning, kreativitet i dine fingre, dagbogsskrivning og så videre, så kunne det godt tænkes, at bulletjournaling også er for dig.

En Gammel Kending

Vi scorede jackpot med vejret i går. Det var det mest fantastiske forårs vejr, og det ville være tæt på en forbrydelse, hvis man ikke sørgede for at udnytte det.

Det inviterede til begyndelsen af et lille projekt, som jeg havde i tankerne. En gammel folkeskolekammerat var klar til at skille sig af med sin gamle cykel.

Jeg har i gemmerne smalfilm, hvor jeg som tre-årig kæmper en brav kamp for at køre netop denne model hen over knoldede marker. Jeg fik ingen succes – tværtimod viser smalfilmen, at det ikke kun er mig som på tidspunkter var udfordret med denne model.

Selv om den voldte mig så store problemer i min barndom, så bliver jeg varm om hjertet når jeg ser den gamle racer. Den skulle ikke have lov til at lide storskraldsdøden, så jeg afhentede cyklen hos folkeskolekammeraten.

Med Carpenters i højttalerne, sol fra en skyfri blå himmel og varmegrader som gjorde jeg kunne arbejde ude, uden jakke fik jeg påbegyndt processen med at give denne gamle traver nyt liv og nyt formål.

Jeg er godt i gang, og i dag når arbejdsdagen er kommet til sin ende, skal jeg hjem og vikle de dele ud, som blev dækket til for ikke at blive ramt af spraymalingen. Jeg skal vurdere om den skal have en omgang mere, men jeg vil også gerne have at man kan se, at den har alder. Den skal langtfra stå som funklende ny. Det værende sagt, så trængte den dog til en lille smule kærlighed. Det har den fået, og får lidt mere, og hvis alt er i orden i eftermiddag, så vil det lille lad tilbyde hjem til de små påskeliljer. Igennem forår og sommer vil ladet således skifte sit udseende, og den lille trehjulet cykel vil leve videre som nostalgisk havepynt.

Gyngestolen kom før storken

Veninden er sat til at nedkomme den 28. maj. Så der er – på papiret – kun en tre uger tilbage. For et stykke tid siden, ytrede hun ønsket om en gyngestol. Jeg fandt en gammel brugt en som trængte til en ordentlig omgang kærlighed. Hun kunne ikke selv lige overskue, at skulle renovere en gyngestol, så jeg tilbød at gøre det, og så kunne hun få den i barselsgave. Jeg hentede således den gamle sædeløse gyngestol hjem, og så har jeg siden da arbejdet på projektet. I dag afleverede jeg den, og den har taget sig lidt af en forandring.

Nu står den der på det næsten færdige børneværelse. Veninden har ikke set den i sin helhed før i dag. Kun i glimt. Men hun blev inspireret af farven som endte med tapetet som ses bagved. Jeg synes den passer ualmindelig godt ind, og den er faktisk blevet præcis som jeg så den inde i mit hovede før jeg gik igang med den.

Før og efter giver det helt klare billede af, hvad den kom fra, og hvad den blev til. Men til gyngestolen fulgte også et vaskeægte hjemmehæklet babytæppe, som jeg har siddet og arbejdet på mangen en aftener, samtidig med jeg har renoveret stolen. Derforuden fulgte også et par hjemmesyede puder med, som passer i farve til både stol og/eller babyværelse. Men det gør sig nu bedst med lammeskindet.

Jeg har aldrig rigtig hæklet eller syet noget før, så jeg er også rimelig stolt af mit håndarbejde. Alt i alt et projekt som lykkedes hele vejen igennem. Veninden er glad. Det er jeg også, og nu kan bettefisen bare komme an – vi er klar med gyngestolen i hvert fald.

Var det noget med en ny pyntepude?

Nogen gange vil man gerne have pyntepuder. Men de er som regel ret så dyre – i hvert fald dem som man aller helst vil have. Så jeg tænkte – hvorfor ikke forsøge at lave nogen selv. Frem fandt jeg stofrester, gamle dynebetræk som ikke blev brugt længere og strikketrøjer som havde udstået sin tjenestetid.

Jeg fandt arvesymaskinen frem fra loftet – eller rettere – den bedste halvdel var så dejlig at hente den ned fra loftet, og så var der ikke andet for end at prøve.

Et styk pude er nu produceret, og taget i betragtning at jeg aldrig har lavet en før  – og det faktum, at jeg faktisk ikke er hel ferm til det der syning – så er jeg nogenlunde tilfreds.

Der skal lige syes et par knapper på bagstykket af puden. Det var ikke planlagt, men jeg lærte, at jeg nok skal sørge for at have lidt mere stof at gøre med, for at få enderne til at overlappe hinanden helt.

Der er flere puder på vej – det her var træningspuden. Jeg kan mærke at teknikken ikke er så vanskelig, når man først helt har fanget den, og med det aner jeg også muligheden for mange forskellige typer af puder. Måske jeg bliver den nye Hay producent inden for pyntepuder? If you can dream it, you can do it …. eller no´et 😉

Arvedrivhuset

En af de rigtig gode naboer, skal have bygget et misundelsesværdigt drivhus, næsten et orangeri, her i foråret. Det erstatter et drivhus, som de har haft i en hel del år. Før de valgte at smide det på gul & gratis, fik jeg budet, og jeg kom hurtigt til beslutningen om, at det drivhus aldrig kom på gul & gratis. I stedet kom det over i min have, så jeg for første gang kan kaste mig ud i drivhuskunsten. Jeg har siden sidste sommer gerne ville prøve det, og nu kan jeg teste om det er noget jeg kan – og gider – inden jeg en dag render ud og investerer i et helt nyt.

I dag fik vi sat de sidste glas i. Der var røget et par stykker under nedtagningen og flytningen fra den ene matrikel til den anden. Med det klaret, og med et strålende solskinsvejr, som lynhurtigt varmede glashuset op, så snart det var lukket til hele vejen rundt, kunne jeg få mere eller mindre helt styr på hvordan jeg ville indrette det. Så det har jeg brugt det meste af dagen på, og jeg må sige at jeg umiddelbart er ganske tilfreds.

Jeg havde fra start besluttet mig at have højbede, og de kom på plads allerede i sidste weekend. Men før jeg fik lukket til, gav det ingen mening at begynde på resten. Men et såbord med det tilbehør man nu engang bruger, var tiltænkt, og det er nu også brugsklar.

Da bordet var sat op, så kunne jeg begive mig i gang med det sidste af det, som kan sættes igang nu. Krydrerurterne som blev sået for en uge siden er kommet derud, og min koriander spirer allerede. Oregano, og en ordentlig portion karse (jeg elsker karse) er blevet sået. Almindelig salat, brøndkarse og rucola er nu også sat i sving, og så kunne jeg ikke dy mig for at være lidt pyntedukke også.

Jeg har fået sat aspsargeskartofler i et af de helt store højbede, så vi tidligt kan begynde at få nye kartofler, ligeså med lidt gulerødder. Jo – man kan sagtens dyrke både kartofler og gulerødder i drivhus. Der er to højbede tilbage, hvori tomater og skoleagurker skal bo. Men vi venter lige lidt med at sætte dem i jorden.

Et oliventræ har også fundet vej derind. Ikke fordi jeg regner med, at jeg kommer til at høste dem, men bare fordi jeg gerne ville, og fordi jeg kan.

Jeg har hygget mig gevaldigt med drivhuset i dag, og jeg glæder mig til at skulle lege mere med det som årstiden skrider frem. Hvem ved? Måske jeg inden for de næste par år, bliver så fascineret af det, at jeg opgraderer arvedrivhuset, til et helt nyt med plads til meget mere?

Malermester

Projekt gyngestol til den gravide veninde, kan nu gå ind i sin næste fase. Efter den er blevet godt og grundigt slebet ned, har jeg her i ugen gået og ventet på, at farverne til den skulle komme. De farver jeg har tiltænkt, er ikke tilgængelige i almene butikker, så jeg måtte ty mig til internettet. Her fandt jeg så til gengæld også præcis de farver jeg har i mit hovede

Nu står den gamle 1920er gyngestol og trækker vejret, efter den har fået første omgang grunder. Jeg når også grunderomgang to, og den sidste, inden mørket falder på, og så håber jeg vejret holder uden regn og alt for megen vind i weekenden, så jeg kan få den malet den færdig udenfor.

…og nej – der kommer herfra og til den er helt færdig, ikke helhedsbilleder af den. Selv om den gravide veninde godt ved, at hun får den som barselsgave, så kan jeg trods alt holde bare en lille smule mystik i live, ved ikke at give helhedsindtrykket før den skal afleveres. Men små glimt; det kan det godt blive til.

Projekt badeværelse

For cirka tre månader siden, besluttede vi os for ikke at sætte huset til salg. Jeg har “overtaget” et hus for godt fem år siden. Et hus, som min bedste halvdel i sin tid købte med sin daværende kone. Huset er sådan set fint nok, men uanset hvor meget jeg har rykket rundt og opdateret på huset, og forsøgt at gøre det til mit, så er det bare ikke mit hus. Derudover har vi et hus, som fungerer, men som bare trænger til en overhaling, og mangler plads. Nu kom vi så til et punkt i forholdet, hvor vi aktivt gik i gang med at sætte det til salg. Vi nåede så langt, at vi havde haft ejendomsmægler på, som var klar, og også et beløb fra banken, som efter salg kunne investeres i et fælles hus. Men da vi havde det hele klar, og bare manglede at trykke på startknappen, så mærkede jeg efter i maven. Var det huset eller stedet jeg var træt af? Efter ransagninger, fandt jeg ud af, at det ikke var stedet. Stedet ligger perfekt i forhold til indkøbsmuligheder, motorvej, mit og hans arbejde rent transportmæssigt, naturmæssigt, hundemæssigt, kattemæssigt, jagtmæssigt og mange andre ting. Så derfor valgte vi i sidste øjeblik, at satse på huset. Lav det til både dit & mit, og også opdatere det i stil og størrelse.

Vi har nu overstået allerførste etape. Vi har planer om, at vi senest til næste forår, går igang med den helt store om- og udbygning, men indtil da kunne vi starte med badeværelset, som ikke skulle hverken udvides eller røromlægges, ej heller flyttes i forhold til den planlægning der er med huset, når vi skal til at bygge om og til. Så sidste torsdag startede vi selv, med at rive al indmaden ud, og kaoset skulle blive endnu værre, før det blev godt igen.

Alle elementer blev revet ned, og der kom gennem hele weekenden og ugen et par dygtige murermestre, som sørgede for at hele murearbejdet blev præcis som det skulle. Både i forhold til kvalitet og reglementer. I en lille uges tid var vi helt uden bad, og i mindre intervaller, var vi også uden toilet. Men nød lærer nøgen dame at spinde, så vi overlevede.

I denne weekend, har vi fået det hele på plads, og mit hjerte jubler over resultatet. Det er blevet præcis som vi ønskede, og vi har nu et badeværelse som lever op til alle standarder.

I løbet af den kommende uge, vil vores murermester komme tilbage, for at ramme vinduerne ind. I uge fem ankommer to helt nye vinduer, som skal erstatte et par meget trætte gamle vinduer. Men lige nu er badeværelset så godt som fuldendt, og jeg kan nu for alvor begynde at mærke, at huset både er ved at blive mit, men også se hvad det hele munder ud i om ca. halvandet år.

Hvis jeg kunne, så ville jeg sove i mit badeværelse…..

Hjemmelavet

I meget lang tid, har jeg ønsket mig et kagestativ. Et helt specifikt et. Det har været på min ønskeseddel i et par år efterhånden, men det er stadig ikke blevet mit. Jeg har dog besluttet mig for, at jeg i år ikke går julen i møde uden et kagestativ, så indtil jeg måske en dag får det jeg startede med at ønske mig i gave, har jeg lavet mit eget. Det lavede jeg i sidste weekend, og jeg er rigtig glad for det, og glæder mig til at bruge det både til hverdag og fest. Til kager, konfekt, småkager og muffins. Siden sidste weekend, har jeg så lavet to yderligere. Jeg eksperimenterer.

Det helt til venstre, er mit. Det jeg lavede sidste weekend. De to andre er kommet til siden.


Jeg skal ikke selv beholde dem. Der er andre som skal have fornøjelse af dem. Det var i hvert fald meningen. Så jeg har sat dem til salg. Træudgaven er dog taget af markedet igen, da det driller lidt i bindingen mellem lagene. Så det skal jeg lige have løst, og øvet mig lidt mere i før det ryger til salg igen.

Jeg har mange idéer til det her, og det er kun forsøget som vil vise sig om det kan lykkedes, og om de bliver som jeg forestiller mig.

Nye Klæder

Da jeg for fem år siden flyttede ind i min bedste halvdels hus, havde jeg ét krav. Jeg ville have mit helt eget kontor. Jeg har behov for ét rum, som var helt mit, og hvor jeg kunne fordybe mig i min egotid, som er en vigtig del for mit velvære. Vi konverterede et af de mindre værelser om til mit kontor, og her har jeg fuld råde- og bestemmelsesret over, hvad det skal bruges til, og hvordan det skal se ud. Jeg bruger en god rum tid på mit kontor, og en af de ting som vi senere fik sat op i kontoret, var en ganske almindelig billig træplade, som skulle fungere som skrivebord.

For et års tid siden sleb jeg bordpladen, da den var ved at se lidt træt ud. Det hjalp, men den kunne godt trænge igen. I sidste weekend kom en anden idé til mig. På et privat loppemarked fandt jeg en ordentlig stak Ude & Hjemme fra perioden 1951-1954, og jeg forelskede mig prompte i mange af forsiderne.

Jeg fik krejlet mig til de 65 eksemplarer for en hundredelas, og jeg vidste præcis, hvad de skulle bruges til. De skulle bruges til at forny mit skrivebord, og gøre det til et lidt anderledes af slagsen. I den mellemliggende uge, har jeg så undersøgt, hvordan jeg gjorde, og her er YouTube et ualmindeligt godt værktøj. I går gik jeg så igang med at forsøge at forvandle skrivebordet, og da jeg var færdig ca. fem timer senere, var jeg yderst tilfreds med resultatet, og synes det blev meget vellykket.

Jeg har aldrig før prøvet decoupage, men jeg er overrasket over, hvor enkelt det er. Det som tager mest tid, er at få fundet de rigtige ting, få dem klippet rigtigt til og få dem arrangeret så det hele passer. Men det er ualmindeligt tilfredsstillende, når det lykkedes, og min frygt for rynker og bobler i papiret er gjort til skamme. Det hele ligger så fint og fornemt, og der er ikke et øje tørt.

Jeg elsker mit nye skrivebord, og jeg fandt hele processen (og det resultat som kom ud af det), så skægt, at jeg nu går og skuer enhver overflade her hjemme for at afgøre om der er mere som skal have en decoupage make-over. Men jeg tror det bliver alt for nu, men jeg vil stornyde min egenkreation indtil et nyt projekt dukker op.