Lasses eventyr

Da vi gik på påskeferie, havde vi drengene på weekend. Yngstebarnet, som går i 5. klasse, havde i to uger haft en stil for. De var stillet til opgave, at skrive et eventyr, som skulle indeholde nogen helt specifikke ting, og følge en bestemt form. Lasse var stødt lidt på grund. Han havde grublet over den længe, og havde også forstået rammen, men han kunne ikke rigtig få eventyret til at begynde. Han syntes det var lidt svært, det her med at digte en historie ud fra fri fantasi. Så da aftensmaden skulle laves, så tog Lasse sit hæfte og sin opgave med ud i køkkenet, og hen over madlavningen fik vi skabt et univers, nogen personer, nogen magiske evner, nogen fantasidyr og et spændingsscenarie. Nu var scenen sat, og det var Lasse som så selv skulle skrive selve eventyret, på baggrund af det vi fik digtet op. I lørdags, fik jeg en SMS fra Lasse, med billederne af sit færdigskrevne eventyr, akkompagneret med tak for hjælpen.

SMS´en kom, som vi var på vej i seng, så den bedste halvdel, blev puttet under dynen til højtlæsning af sin søns eventyr; eventyret om Fiona & Claus.

Der var engang en by der hed Skovby for 500 år siden. Der var en pige der hed Fiona. Hun havde lyst hår og når hun stod på et ben, så kunne hun få folk til at gøre hvad hun tænkte på. Hun havde en ven der hed Claus der boede i Skovby skov. Han havde nogen mærkelige kæledyr. Han havde en mus der hed Magnus som kunne brøle som en løve, en krabbe der hed Karl, som kunne se igennem alt og en flyvende flodhest der hed Frida.

En dag da Fiona skulle ud til Claus, sagde Claus at Elverfolket havde taget Karl krabbe til fange. De ville spise ham. Så fløj Claus og Fiona på Frida hen til Elverfolket, og så Karl var bundet fast. Fiona stod på et ben og ønskede at høvdingen skulle falde i gryden. Så faldt han i gryden. Hun ønskede også at de andre faldt i et stort hul, og så skete det. De gik hen til Karl og bandt ham op, og så fløj de hjem til Claus igen, og levede lykkeligt til deres dages ende.

Se dét var et rigtigt eventyr. Godnat, og sov godt.

Gyngende Barselsgave

En af mine allernærmeste, allerældste og allerbedste veninder er i lykkelige omstændigheder på 7. måned. Der er ni uger til den store dag. Tiden er fløjet afsted, og i onsdags var jeg med til endnu en scanning af knægten, som nu vejer flotte 1746 gram. Han vokser som han skal, alle de ting der kan ses og måles fungerer som det skal. Vi holder stadig vejret en lille smule, det kan ikke undgås, men mest af alt glæder vi os.

Veninden er i fuld gang med at bygge rede. Babyværelset er i opbygning, og skal nok nå at blive færdigt. Tøj flyder i en lind strøm fra deres egen side og fra vordende bedsteforældres side. Barnevognen er klar og ligeledes er en masse andre ting af de nødvendigheder som skal være til stede.

Blandt ønskerne er der en gyngestol. Der er masser af dem derude, men ikke i den stil som hun ønsker sig. De er faktisk ret så vanskelige at få fingrene i, og hvis der endelig er en, så koster de kassen. I går under frokosten, efter en vellykket scanning, spredte hun nettet bredere ud. Hun mente jeg var så god til at finde de rigtige ting, så hvis jeg havde tid og lyst, så måtte også jeg gerne søge efter hendes gyngestol. Der gik ikke mere end fire timer, så havde jeg et muligt bud på en gyngestol på hånden. Billede blev sendt afsted til veninden om det var noget. Den var rigtig fin, men den trængte til en ordentlig overhaling. Det var også det hun faldt over, og hun havde ikke lige overskuddet til at skulle begive sig ud i projekt gyngestol. Men hvad nu hvis en anden havde det overskud og hvis prisen var fair, ville stolen så have interesse? Svaret var ja.

Jeg sendte forespørgsel afsted, og her er det man oplever hvor gavmild verden også er. Manden i Asdal ville ikke have en eneste krone for den. Den var til gratis afhentning, og jeg var ikke sen til at slå til. Gyngestolen i 1920er stil er nu afhentet.

Så nu skal jeg i gang med projekt gyngestol, og har adviseret veninden om, at hendes barselsgave nok ikke bliver så stor en overraskelse i forhold til, hvad hun får.

Jeg glæder mig til at gå i gang. Jeg ved, hvilke farver hun indretter babyværelset efter, og youtube kan med snilde guide mig helskindet gennem hele restaureringen af den fine stol. Jeg ved præcis, hvad der skal laves, og hvordan den skal se ud. Jeg håber så, at jeg er så tunet ind på min venindes stil, ønsker og tanker, at slutresultatet også kommer til at leve op til hendes forventninger. Jeg elsker at jeg her har fundet, hvad jeg synes er den mest fantastiske barselsgave til hende, og hvor jeg dog glæder mig til at give hende den.

I frister mig!

Der er nogen i min omgangskreds, som prøver på at friste mig. De har fundet noget, som de tror lige er noget for mig.

Flere tusser. Tusser som kan noget helt fantastisk. Kamæleon tusser. Det er ikke fordi jeg mangler tusser, men det er sådan noget som kan gribe om sig. Det lader til, at jeg har tendens til at udvikle mig til en tus-freak. Lidt ligesom gadget-freaks. Men altså… se lige, hvad de kan!

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg tror de vil lege rigtig godt sammen med mine Faber-Castell tusser. Nu går jeg lige og kigger lidt til Chameleon tusserne. Det kan godt være, at de ryger i en indkøbskurv.

Kun for min egen skyld

I en meget travl & hektisk hverdag, og en hverdag som til tider indeholder stort pres, har jeg brug for at koble mentalt af, når jeg holder fri. En af de ting som fungerer allerbedst for mig – udover Sims4 – er de malebøger for voksne, som nu alle maler i. Jeg har malet i dem i et stykke tid, og har en hel del forskellige tusser, og farveblyanter, jeg bruger. Men der kan ikke herske tvivl om, at der er ét mærke som topper alle. Faber Castel er kongen indenfor farvelægnings grej, og der er én pakke som jeg har sukket efter længe. Nu har jeg købt den.

Ja – den er dyr! Men jeg har så meget fornøjelse af den aktivitet, at jeg nu er der, hvor jeg synes jeg kan retfærdiggøre at det er en investering for mig. En rigtig god en af slagsen også. Så nu venter jeg på de kommer, og jeg har en hel frisk malebog derhjemme, som bare venter på de kommer.

Projekt badeværelse

For cirka tre månader siden, besluttede vi os for ikke at sætte huset til salg. Jeg har “overtaget” et hus for godt fem år siden. Et hus, som min bedste halvdel i sin tid købte med sin daværende kone. Huset er sådan set fint nok, men uanset hvor meget jeg har rykket rundt og opdateret på huset, og forsøgt at gøre det til mit, så er det bare ikke mit hus. Derudover har vi et hus, som fungerer, men som bare trænger til en overhaling, og mangler plads. Nu kom vi så til et punkt i forholdet, hvor vi aktivt gik i gang med at sætte det til salg. Vi nåede så langt, at vi havde haft ejendomsmægler på, som var klar, og også et beløb fra banken, som efter salg kunne investeres i et fælles hus. Men da vi havde det hele klar, og bare manglede at trykke på startknappen, så mærkede jeg efter i maven. Var det huset eller stedet jeg var træt af? Efter ransagninger, fandt jeg ud af, at det ikke var stedet. Stedet ligger perfekt i forhold til indkøbsmuligheder, motorvej, mit og hans arbejde rent transportmæssigt, naturmæssigt, hundemæssigt, kattemæssigt, jagtmæssigt og mange andre ting. Så derfor valgte vi i sidste øjeblik, at satse på huset. Lav det til både dit & mit, og også opdatere det i stil og størrelse.

Vi har nu overstået allerførste etape. Vi har planer om, at vi senest til næste forår, går igang med den helt store om- og udbygning, men indtil da kunne vi starte med badeværelset, som ikke skulle hverken udvides eller røromlægges, ej heller flyttes i forhold til den planlægning der er med huset, når vi skal til at bygge om og til. Så sidste torsdag startede vi selv, med at rive al indmaden ud, og kaoset skulle blive endnu værre, før det blev godt igen.

Alle elementer blev revet ned, og der kom gennem hele weekenden og ugen et par dygtige murermestre, som sørgede for at hele murearbejdet blev præcis som det skulle. Både i forhold til kvalitet og reglementer. I en lille uges tid var vi helt uden bad, og i mindre intervaller, var vi også uden toilet. Men nød lærer nøgen dame at spinde, så vi overlevede.

I denne weekend, har vi fået det hele på plads, og mit hjerte jubler over resultatet. Det er blevet præcis som vi ønskede, og vi har nu et badeværelse som lever op til alle standarder.

I løbet af den kommende uge, vil vores murermester komme tilbage, for at ramme vinduerne ind. I uge fem ankommer to helt nye vinduer, som skal erstatte et par meget trætte gamle vinduer. Men lige nu er badeværelset så godt som fuldendt, og jeg kan nu for alvor begynde at mærke, at huset både er ved at blive mit, men også se hvad det hele munder ud i om ca. halvandet år.

Hvis jeg kunne, så ville jeg sove i mit badeværelse…..

Nye Klæder

Da jeg for fem år siden flyttede ind i min bedste halvdels hus, havde jeg ét krav. Jeg ville have mit helt eget kontor. Jeg har behov for ét rum, som var helt mit, og hvor jeg kunne fordybe mig i min egotid, som er en vigtig del for mit velvære. Vi konverterede et af de mindre værelser om til mit kontor, og her har jeg fuld råde- og bestemmelsesret over, hvad det skal bruges til, og hvordan det skal se ud. Jeg bruger en god rum tid på mit kontor, og en af de ting som vi senere fik sat op i kontoret, var en ganske almindelig billig træplade, som skulle fungere som skrivebord.

For et års tid siden sleb jeg bordpladen, da den var ved at se lidt træt ud. Det hjalp, men den kunne godt trænge igen. I sidste weekend kom en anden idé til mig. På et privat loppemarked fandt jeg en ordentlig stak Ude & Hjemme fra perioden 1951-1954, og jeg forelskede mig prompte i mange af forsiderne.

Jeg fik krejlet mig til de 65 eksemplarer for en hundredelas, og jeg vidste præcis, hvad de skulle bruges til. De skulle bruges til at forny mit skrivebord, og gøre det til et lidt anderledes af slagsen. I den mellemliggende uge, har jeg så undersøgt, hvordan jeg gjorde, og her er YouTube et ualmindeligt godt værktøj. I går gik jeg så igang med at forsøge at forvandle skrivebordet, og da jeg var færdig ca. fem timer senere, var jeg yderst tilfreds med resultatet, og synes det blev meget vellykket.

Jeg har aldrig før prøvet decoupage, men jeg er overrasket over, hvor enkelt det er. Det som tager mest tid, er at få fundet de rigtige ting, få dem klippet rigtigt til og få dem arrangeret så det hele passer. Men det er ualmindeligt tilfredsstillende, når det lykkedes, og min frygt for rynker og bobler i papiret er gjort til skamme. Det hele ligger så fint og fornemt, og der er ikke et øje tørt.

Jeg elsker mit nye skrivebord, og jeg fandt hele processen (og det resultat som kom ud af det), så skægt, at jeg nu går og skuer enhver overflade her hjemme for at afgøre om der er mere som skal have en decoupage make-over. Men jeg tror det bliver alt for nu, men jeg vil stornyde min egenkreation indtil et nyt projekt dukker op.

Et lille sommerprojekt til dig fra mig

Nu hvor varmen endelig er kommet, ryger der (forhåbentlig) også lidt ekstra væske indenbords. Selvfølgelig mest vand, men ude- og sammenværshygge følger med i varmen, og hertil også en læskedrik eller to. Dåserne som er tilbage, kan du så gemme og bruge dem til et ægte kreativt gør-det-selv projekt.

 

Det er ret simpelt at udføre, men det tager alligevel et par dage før det er færdigt, fordi dåserne lige skal hvile i 24 timer, før man er helt sikker på at de er klar til næste etape. Hvordan det kan gøres illustreres i videoen nedenfor.

Min er nu færdig, og jeg er ganske tilfreds. Den skal med mig på jobbet på mandag, da jeg her desperat mangler en holder til både kuglepen, saks og linealer og hvad ellers jeg kan finde på at smide i den. Den bliver et hit og et særdeles effektivt redskab i min arbejdshverdag.

Slanger i Sæby

Jeg begynder at forstå mere og mere. Jeg har til aften afviklet lektion nummer tre ud af seks, og vi er bevæget os ud i områder, som jeg havde en idé om, hvordan det skulle gøres, men alligevel ikke, fordi jeg ikke havde styr på termerne. Det begynder at give mening. Praktisk øvelse i feltet blev foretaget, og jeg har slanger i mit kamera

Jeg har altid vidst, at sådanne billeder havde noget med lukketiden at gøre, men lige hvad man ellers også skulle tage højde for, samt andre forskellige parametre, og hvorfor, fik jeg på plads i dag. Jeg roder stadig lidt rundt i hvad der kan justeres på, for at kompensere for forskellige situationer, men jeg begynder at se lyset….også i slanger.

…og her er hvad jeg nu kan demonstrere jeg har lært, og frem for alt hvad jeg nu forstår: billedet ovenfor er taget med en lukketid på 15 sekunder, f22, ISO 100. Hvad mere er, er at jeg forstår hvorfor og hvordan de forskellige tal gør en forskel. Jeg begynder også så småt  at forstå, hvilke af de tre jeg kan trække i manuelt, for at kompensere for det som jeg synes måske ville gøre en forskel, i forhold til det jeg vil med billedet.

Ih hvor er det altså spændende – og uh hvor opdager jeg også nogle ting, som jeg simpelthen bliver nødt til at investere i. Investeringer som vil gøre en kæmpe forskel, og som forklarer hvorfor der er ting jeg ikke kan med mit kamera med det udstyr det har på nuværende tidspunkt, men som det godt kan, hvis jeg fik det rette, men ikke nødvendigvis en masse ekstra, udstyr.

Jeg elsker at lære, og jeg glæder mig til at se, hvor meget mere jeg når at lære inden kurset har sin afslutning om en måneds tid.

Så er vi stort set i mål

Så er vi der næsten. Det er kun små detaljer som mangler. Men nu er vi der, hvor vi kan bruge det igen, og der hvor det er ved at se ud som det skal. Vi startede med det her

Bryggers V1

Efter tre år var jeg godt og grundig træt af det. Men at lave det om, stod ikke lige på her-og-nu listen. Så jeg tog lidt fat, og har i et lille års tid, slået mig til tåls med det her

Bryggers V2

Det fungerede fint nok, men det var ikke det jeg gik og drømte om. Så var det kæresten fandt det her

Våbenskab

Så gik det stærkt. Ud røg fliser på både væg og gulv, og ind kom en meget arbejdsom mand, som over de sidste to uger har arbejdet målrettet mod det resultat vi står med her til aften. Han har lavet det hele selv – jeg er meget stolt af ham, og synes han har givet mig den bedste julegave nogensinde. Nu har vi det her

Bryggers v3

Bryggers v3

Bailey kan igen blive installeret i sit bryggers, og han har fået helt nyt underlag at daffe rundt på. Både Bailey & jeg er ganske tilfredse, og kan lige nu sagtens leve med de småting som endnu ikke er færdiggjorte. Små detaljer som lister og en ledning som skal skjules og et par skohylder mangler – men mon ikke vi når det inden for de næste tre år?

Min egen lille handyman … man kan jo ikke være perfekt til alt

Bryggerset er undervejs. Væggene er klar til nyt tapet, som ankommer i løbet af de næste par uger. Der er købt flisemørtel til de fliser som skal lægges på bryggersgulvet om ikke så længe. Soklen til vaskemaskine og tørretumbler er klar, og ditto maskiner flyttet derpå og sat til. Bordpladen er lagt, og i går blev højskabet samlet og sat på plads.

I dag skulle hylderne ind, men da højskabet også har en funktion som dækkende for nogle rørinstallationer, kræver det lidt tilpasning af hylderne. Min bedste halvdel, har aldrig pralet af at være den fødte handyman, men han er da kommet langt med de midler og talenter han har, så hylderne burde ikke være et problem, set i lyset af hvad han allerede har præsteret i bryggerset indtil videre. Lige indtil han satte den første af de tilpassede hylder ind i skabet.

Ups

Koncentrationen over at lave udskæringerne til rørene har været så stor, at han ikke lige tog højde for at der også var en for og bagside af siderne på hylden. Så her står vi. Med en hylde som vender korrekt, og en som vender forkert.

Jeg trækker på smilebåndet. Hvad andet kan jeg gøre? Han skal applauderes og roses for sit flotte udskæringsarbejde, og hey – han har med sin lille bummert givet mig muligheden for at være kreativ med den hylde. Mon ikke jeg kan finde noget dekorativt tape et eller andet sted, som ikke kun dækkert den lille ups´er, men som også kan give et lille “kick” til looket af skabet?