California … here we come

Skulle nogen være i tvivl, så holdes julen for vores vedkommende i år i Californien. I halvanden måned har vi ventet på afrejse siden billetterne blev bestilt, og i halvanden måned har vi glædet os. I morgen er det dagen. Kl. 6:05 letter vi fra Aalborg Lufthavn og sætter kursen mod San Diego, hvor vi vil være i fem dage, hvorefter vi indtager Los Angeles i syv dage.

Åh som jeg glæder mig til at gense Orange County. Det er otte år siden sidst, og første gang den bedste halvdel i det hele taget skal til USA. Jeg glæder mig til at vise ham det, som for mig, har en meget stor betydning.

Jeg glæder mig til varme og palmer. Jeg glæder mig til Olive Garden og Red Lobster. Jeg glæder mig til Corvette Diner. Jeg glæder mig til midnatshøjmesse juleaften i Cathedral of Our Lady of the Angels. Jeg gæder mig til Universal Studios. Jeg glæder mig til Griffith Observatory. Jeg glæder mig til udsigter, til udflugter – ja jeg glæder mig til alt det, og meget mere.

California flag

Oceanside

Vi er i fuld sving med de sidste forberedelser, da vi i aften drager afsted mod Frejlev til den årlige julefrokost hos Morlille & Niels, og der derfor ikke er mere tid end til i eftermiddag at gøre klar i.

Nej … jeg har faktisk ikke pakket så meget som et par trusser endnu. Det gør jeg lige om lidt. Kufferten er klar inden jeg skal afhente hus- og hundesitter kl. 16:00. Anna, som vi fandt på Facebook da vi søgte, ankommer for at holde øje med huset, og holde Bailey & katten Mojo ved selskab mens vi er væk. Hvalpen Nova skal til Nibe, hvor Karsten & Charlotte med kærlighed og stor hundeerfaring, indlogerer hende mens vi er væk.

Når vi letter, så tager vi afsted med tryghed i maven, og en fuldstændig tro på, at der er styr på det hele, og at det vi efterlader mens vi er væk, er i de bedste hænder. Vi kan nyde i fulde drag uden nogen bekymringer, og er evig taknemmelig for, at der er mennesker omkring os, som gerne vil hjælpe til, for at vi kan få den bedste tur som overhovedet mulig.

Vi har sørget for at bo på hoteller med gratis WiFi, så vi kan lade høre lyd fra os. Hvor godt det WiFi så er, får vi at se. Det er solgt som “højhastighed og god forbindelse”, men vi ved jo alle, at det ikke altid lever op til forventningerne. Men jeg er overbevist om, at der nok skal gives lyd i en eller anden grad mens vi er væk.

Vi er hjemme igen nytårsaftens dag, så vi kan nå at starte 2017 på dansk og Trumpfri jord. Vi ses på den anden side – dejlig dejlig weekend, og jul, til Jer alle!

Lazy Days

Vi er på bag(h)jul. Vel overstået er den store familiefest, hvor jeg aldrig har oplevet en sang omkring juletræet så pragtfuld og høj før. Fjorten mennesker som stemmer i, gør alligevel en forskel.

Juledagene som fulgte er blevet stornydt. Jeg har haft absolut intet på programmet, på nær en ualmindelig dejlig date med bedsteveninden 3. juledag. Jeg har tullet rundt i mit nattøj det meste af tiden, og gør det sådan set stadigvæk. Den bedste halvdel har trukket det korteste strå, og er på arbejde her mellem jul og nytår. Jeg har mig-tid i bedste stil. Julen blev pakket væk i går, og nu flader vi ud herhjemme og venter på nytåret.

Katten Mojo og hunden Bailey strækker sig også på langs. De nyder, at der er en eller anden form for selskab dagen lang. Men mest af alt holder de til i morfarstolen og i sengen, men nyder godt af, at der er en hånd klar til at nusse i hvert af de øjeblikke de føler for det disse dage.

Lige om lidt skal der dog lidt sving i tandhjulene. Der skal handles lidt ind, så der kan nytårsforberedes. Som de sidste fem år, har vi en nytårsaftale med venneparret i Frederikshavn. Vi pakker noget af menuen og Bailey i bilen, og ser frem til årets sidste timer i godt selskab og uden de store dikkedarer. Hvis vejret tillader det, planlægges der at se fyrværkeri fra Pikkerbakkerne. Hvis vejret ikke gør, så ser vi det fra fortorvskanten. Det vigtige er, at vi kan kysse, kramme, være sammen og komme godt ind i det nye år.

Men inden da, er der stadig tid til at fortsætte det som har gået så godt i en uges tid; nemlig at slappe af og lave mindst muligt eller allerhøjst det man har lyst til.

Grønningen

Weekendens sol og varme har gjort godt for forårsbeklædningen. Den begynder så småt at titte frem. Hækken har hen over weekenden fået sit grønlige skær, påskeliljer springer ud i flok, og Mojo nyder at han igen kan trille sig, og nyde varmen, i indkørslen.

foraarshaek

Påskelilje

Mojo

Det er sikkert og vist – vinteren har fået sin fuldstændige ende for denne gang.

Livet på puffen

I dagtimerne er vores puff blevet Baileys. Den plejede at tilhøre Mojo; men Mojo har fundet sig nye pladser. Han smutter nu i stedet op på en af stolene, eller armlænet på sofaen. På puffen deltager Bailey i mangen en aktivitet.

Livet på puffen

Men om natten og om dagen når vi ej er hjemme, er puffen stadig Mojos. Gennem natten snorker Bailey igennem ved siden af sengen i soveværelset. Han veksler i løbet af natten med hvilken side han ligger sig til rette. Jeg tror han deler ligeligt imellem den bedste halvdel og jeg.

Om dagen, har vi i en uges tid efterhånden, haft ham mistænkt for at snige sig op i den sofa, som vi ellers ikke lader ham være i. En gennemtygget fjernbetjening og hundelegetøj har antydet, at han omgår reglerne i vores fravær. Vores mistanke er blevet bekræftet både i går og i dag, hvor vi har taget ham på fersk gerning. Jeg synes ellers han sådan generelt ser ud til at trives vældig på puffen.

Bailey is here

Chippet, vaccineret og afhentet. Han udforsker med logrende hale. Det kan man just ikke sige om Mojo. Han kigger meget skeptisk og med stor hale, og rejst rygpels. Men han har dog hverken hvæst eller langet ud efter ham. Snust til ham har han meget kort. Men for nu, har Mojo valgt at tage en tur ud i naturen, mens Bailey render ud og ind.

Bailey

Bailey

Bailey

Han vil uden tvivl blive elsket …. ligesom Mojo fortsættes med at blive det også.

Se mor – NU er jeg en rigtig udekat!

Han har været hos os i et år nu. Gået fra at være 100 % indekat i alle sine daværende syv leveår, til at være en udekat. Han elsker at gå på jagt, er dygtig til det, og springer ind og ud af vinduet som det passer ham her i sommerperioden.

Den allerførste tæge er lige taget af ham. Med det rette værktøj var det en smal sag. Derefter fik han lige en ny dosis frontline, og han er just hoppet ud af vinduet igen til nye eventyr.

Flåt

Se nu er Mojo for alvor blevet en rigtig udekat.

Advarsel – ét billede i dette indlæg kan virke stødende for sarte sjæle

Weekenden er blevet nydt og udnyttet. Der var besøg hos morlille, som skulle have lidt kreativ hjælp, til et projekt som løber af stablen sidst på måneden.

Klagøring

Der var en kæreste som der skulle nydes natur sammen med. Egentlig var missionen råger som han er blevet forhørt efter, om ikke han lige kunne minimere bestanden af. Men de fløj væk som han ankom med sit gevær. I stedet havde vi pragtfuld aftensvejr og kig til et par enkelte rådyr og sommersne

Udsigt

Sommersne

Så er der Mojo som nu nyder sommeren er tilbage. Han vandrer ind og ud som han lyster, og det er ikke meget vi ser til ham indendørs i disse dage. Han kommer kun ind for lige at spise og sove lidt. I en hel lang vinter har han ikke kunne bruge det jagtinstink, som kom op i ham da han sidste år flyttede ind hos os, og dermed blev udekat. Han slæbte den ene mus efter den anden til huse, da han endelig fandt ud af, hvad han kunne, men vi har ikke haft nogen af dem endnu i år. Men vi kan høre, når han kommer med noget. Han har et meget specifikt mjav, når han kommer ind for at vise os hans fangst.  I foregårs kom det første. En kæmpe natsværmer. I dag kom nummer to fangst. En type fangst som er hans første.

Fanget

Jeg ved godt, at man kan sidde og synes det er synd og fyyyyha mis! Men det er nu engang det hans instinkt er skabt til og fuglen er jo allerede død når han kommer ind med den. Jeg ved jeg ikke kan lave om på det. I stedet roser jeg ham det samme sted i huset, hver gang han bringer et bytte til. På den måde undgår jeg i det mindste at de ligger og flyder over det hele. Han ved præcis, hvor han skal ligge det, og slipper det ikke ud af munden før vi står på det sted og roser ham. Når vi har rost, så leger han lidt med det for til sidst at spise rup og stup.

Jo da – på et plan synes jeg da også det er synd for den lille fugl, men omvendt er jeg super stolt af, at en indekat har de evner bevaret, til trods for at han i syv år aldrig nogensinde havde været udenfor en dør. Men allermest, så nyder jeg at se at Mojo nyder sit friluftsliv i stor stil.

Det gør vi andre også. Det er en bragende god måde sommeren er startet på i år.

Katten i kassen

Siden Mojo flyttede ind i juli, har vi været opmærksomme på, at han – som alle katte – skal have et helle. Et sted hvor han kan ligge og hygge, og hvor han kan føle sig tryg. Vi indkøbte en pose beregnet til katte. Den gad han ikke. Vi lå tæpper i de hjørner vi observerede han lagde sig. Dem gad han heller ikke at ligge på, og flyttede så til andre hjørner. Til sidst fandt han sit helle på en af vores stole, hvor han har slænget sig gevaldigt. Men han har et helle mere; inde i vores soveværelse. Her tripper han ind kort tid efter vi er gået i seng. Så ligger han sig på vores sengetæppe (ofte efter en lille tur oppe mellem dynerne til lidt kløen bag øret), og sover der natten igennem.

Vi ville egentlig gerne give ham sit helt eget sted. Et sted hvor han vidste, at når han lå der, så var han helt i fred og tryg. Så den bedste halvdel var ved at tænke på at købe en katte kurv af en art. Han nåede det ikke, for inden da kom han hjem fra en handletur med en kasse fra Kohberg med alle varene i. Mojo var forelsket. Den papkasse duftede rigtig dejligt, og det varede ikke længe inden han satte sig i den. Så vi lavede en test. Hvad ville der ske, hvis vi puttede min farmors gamle slumretæppe i den, og så stille kassen ind i Mojos sovehjørne i soveværelset? Allerede samme aften fik vi svaret.

Her har han så ligget siden. De sidste par uger er det her han smutter i for at hvile sig, for at sove og for at være i fred. Med andre ord – der er slet ikke behov for dyrekøbte remedier. Når alt kommer til alt kan en kasse fra Kohberg gøre det – og den var helt gratis!

McMojo

Hvem siger at katte ikke kan lære tricks og vaner? Det kan de i den grad, og nu har Mojo efterhånden boet hos os i godt et halvt år. I den tid er han ikke kun faldet til, men også fundet sine helt egne rutiner og gjort sig nogen opdagelser. Han har blandt andet fundet Lørslevs drive through vindue

Hvis han er uden for, kan vi vide os sikre på, at så snart vi bare er i køkkenet, så går der ikke mange sekunder før han er hoppet op på skænken uden foran køkkenvinduet. Der sidder han så og venter på at hans bestilling bliver leveret gennem vinduet. Hvis ikke lige det kommer, så begynder han som en anden løve at vandre frem og tilbage på vindueskarmen.

Vi har opdaget at Mojo er meget glad for mad, og han er af den fulde overbevisning om, at hver gang vi er i køkkenet er det for at finde godter til ham. Det passer ikke. Helt. Men vi må nok kende os skyldige i at finde hans opførsel bedårende og underholdende nok til, at vi mange gange faktisk finder godbider til ham. Det gælder også, når han står foran vinduet. De fleste gange får han leveret varen gennem vinduet. Så bliver der lige smidt et stykke hamburryg ud til ham. Eller noget fersk kød. Eller andre godter.

Mojo har med andre ord sørget for at Lørslev har fået sin første og sit eneste drivethrough vindue! Ordsproget “Katten er ikke forkælet, ejerne er bare ualmindeligt velopdragne” falder vist i fin jord her i huset.

Catwalk

Midt i ugen havde den bedste halvdel og jeg kidnappet to unger. De bor alene med deres mor, og oven i julen har hun fødselsdag første juledag. Der skulle sørges for gaver til hende på ungernes vejne, og det skulle de være med til.

Julegaven blev købt ude i butikkerne, men fødselsdagsgaven skulle kreeres i vores stue. Moderen har ikke – hvad vi ved af – et foto af sine børn ud over skole- og børnehave fotos. Så vi havde besluttet os for, at det skulle hun have. Jeg har for tiden lånt et foto backdrop med lys og hele svineriet så jeg kan finde ud af om jeg skal ud at investere i sådan noget. Når det nu er her så skulle det udnyttes. Vi fik taget billederne, og de er blevet rigtig fine. Så fine, at den fotograf som fremkaldte dem spurgte om det var en “rigtig” fotograf som havde taget dem. Jeg blev pavestolt over den udtalelse 🙂

Men…. ungerne var ikke de eneste som fandt set-uppet interessant…..

Og nu han jo så alligevel lå og slængede sig på udstyret, så kunne man jo ligeså godt forsøge sig med et rigtigt kæledyrsfoto.