De sjove kringlede veje

Der var engang for tyve år siden, hvor jeg var til fest hos en folkeskoleveninde. Hun gik på EFG sammen med en anden af mine folkeskoleveninder, og de havde inviteret en af deres skolekammerater med til festen.

Festen fortsatte på det lokale diskotek Lucala, og da natten var ved at nå sin ende, spurgte mine to folkeskoleveninder om deres kammerat kunne overnatte hjemme hos mig. Hans tog kørte først om en hel del timer, og mit værelse var indrettet med både seng og sovesofa, så de mente at det var mest naturligt, at han overnattede hos mig, til trods for at jeg slet ikke kendte den ungeherre, ej heller havde snakket ret meget med ham. Efter en hel del snakken frem og tilbage med veninderne, indvilligede jeg i det, da den unge mand ellers skulle sidde på en kold togstation udenfor i flere timer, og det kunne jeg jo ikke andet end at syntes var synd for knægten. Så han kom med mig hjem, sov på sovesofaen – jeg i sengen – og vi blev vækket af min mor den efterfølgende morgen, og der skiltes vore veje.

Fast forward tyve år, og af finurlige veje møder jeg en relativ ung herre som jeg finder ganske interessant. Efter kort tid finder vi ud af, at det er selvsamme herre som overnattede hos mig for tyve år siden. I sidste uge kyssede vi for første gang…

6 tanker om "De sjove kringlede veje"

  1. Pingback: Så lang tid, og så stadig så nyt | MissHotPants

  2. Pingback: Heidis Historiebøger | MissHotPants

  3. Pingback: Kærestebrunch med svigerfars papegøjer | MissHotPants

  4. Pingback: Fire år | MissHotPants

  5. Pingback: Fire år | MissHotPants

  6. Pingback: Den første dag i resten af livet | MissHotPants

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *