Blomkålspizza (LCHF)

Kan man spise pizza når man enten forsøger at leve LCHF stilen i det meste, når man er på kur, eller hvis man bare gerne måske vil vælge den lidt sundere stil? Svaret er ja!

Pizzabunden

  • 1 blomkål
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 75 gr fintrevet parmasan
  • 1 tsk salt
  • 60 gr. frisk mozerellaost
  • 3 æg
  • 1 dl mandelmel
  • 1 spsk oregano

Riv blomkålen fint (har du en foodprocessor, kan det gøres heri med et supergodt resultat. Det har jeg ikke, så jeg måtte have rivejernet frem, og det fungerer nu også … men  jeg ønsker mig en foodprocessor som kan hakke, rive, centrifugere og alt sådan noget)

Bland blomkålen med de andre ingredienser, så du står tilbage med en lidt klistret, men ikke for klistret føjelig dej, som kan spredes ud over bagepapir på en bradepande. Bag bunden ca. 20 minutter ved 220 gr, til den får en gylden overflade. 

Mens pizzabund bager, så snupper du din ønskede tomatsauce og varmer den op, sammen med timian, og gør det fyld som du ønsker at få på din pizza, klar. 

Fyldet

Når bunden er klar, så vælger du fyld af eget valg. Min variation er

  • Små gule tomater
  • Friske basiliumblade
  • Seranoskinke
  • Mozerellaost
  • Salt + peber

Når du har pyntet og fyldt til din tilfredshed, så smider du den i 190 grader varm ovn og bager den i ca. 16-18 minutter mere, og så er du klar til at indtage Italien på en lidt anderledes måde.