Jeg er…

Bag bloggen sidder en årgang 1974. Født og opvokset i Vendsyssel i de mindre samfund. Der hvor alle kender alle, hvor der er højt til himmelen og hvor vi ikke altid har så travlt.

Folkeskole, ungdomsskole, handelsskole og universitetet er overstået for længst, og jeg begår mig for 17. år i træk i marketingsbranchen, hvor jeg elsker energien, atmosfæren, kreativiteten, løssluppenheden og larmen.

Verden er rejst i, og forkærligheden er USA, hvor jeg både har boet, studeret, arbejdet og ferieret i. Jeg vender tilbage igen, da jeg stadig mangler nogle områder derovre, som jeg gerne vil udforske, granske og nyde.

Jeg er synlig i landskabet på alle mulige måder. Ikke bange for at blive set, blive sat i centrum, blive hørt, gå forrest og stille mig frem og op. Jeg er udadvendt på de fleste områder, men besidder også en privat og afdæmpet side. Begge ting formår jeg at bruge efter behov og situation.

Jeg flyttede fra landsbyliv til storbyliv, hvor jeg lærte at elske byens puls og anonymitet. Benyttede mig af tilgængeligheden af alt, og nød at alt var lige rundt hjørnet. Årene gjorde at jeg med sikkerhed kunne sige, at jeg aldrig blev vendelbo igen, selv om jeg stadig nød at komme tilbage i begrænsede perioder, for at nyde stilheden, naturen og solituden.

Jeg har været gift i syv år, men valgte ægteskabet fra i 2003. Der er ingen børn, og det har altid været planen. Jeg elsker børn, men har så langt jeg kan huske tilbage, været meget afklaret med, at jeg ikke skulle have mine helt egne. Men mit liv er alligevel fyldt med børn. Der er vennernes og venindernes. Der er papbørn og der er nevøer og niecer. Alle som en knuselskes de, og jeg stornyder tiden sammen med hver og én af dem.

Jeg har den dejligste mor, den mest bramfrie og skønne far. Mine forældre har været skilt siden jeg var syv år gammel, og jeg voksede op under min mors kyndige vejledning, med en far som var en del af mit liv hele vejen igennem. Jeg har to heldige brødre (de  har jo mig som søster), og de er alle inden for en times rækkevidde.

Jeg er kommet til at æde mine ord om, at jeg aldrig blev vendelbo igen, for jeg er afsat til den bedste side til Martin. En krydsning af mit eget spor gjorde, at bylivet atter blev byttet ud med livet på landet. Min private adresse er i en meget lille landsby, hvor jeg stortrives med omgivelserne og frirummet, men hvor jeg er ualmindelig glad for at jeg hver dag, qua mit job, besøger storbyen. Med husstanden fulgte også to skønne drenge, som ikke var for små til at skulle tages hånd om hele tiden, men heller ikke for store til, at jeg kunne få det privilegium at være med til at forme dem.

Jeg er et menneske, som forsøger at handle istedet for at lade stå til. Det gælder alle aspekter i mit liv. Jeg forsøger ikke at bruge mine leveår på at klage, ærges eller være irriteret. I stedet forsøger jeg at gøre noget for at ændre vilkår som jeg ikke er tilfreds med. Jeg forsøger i høj grad, at nyde livet og værdsætte alle de små og de store ting. Men i særdeleshed de små ting, da jeg har opdaget at det er dem som giver mit liv allerstørst værdi.

Jeg sysler med mit kamera som er en af mine store hobbies. Med tiden er det blevet til lidt mere end det, men ikke nok til at det kan kategoriseret som andet end en hobby. Jeg har fundet en fornøjelse i at lege husmor de senere år, og sideløbende også fundet stor glæde ved at udforske, hvad jeg selv kan gro ude i haven.

Jeg “sumper” med at spille Sims, og jeg kan bruge timer på at lege med udseendet af denne blog, hvilket efterhånden har gjort mig til en semi-amatør-ekspert i HTML kodning og photoshop. Alt sammen selvlært i youtube og google klasseværelset.

Jeg ser ikke meget TV, og har kun den lille pakke. Til gengæld er min computer et af mine kæreste eje, hvorpå jeg følger mange serier og ser en masse film. For film- og serieelsker er jeg. Jeg er også musikelsker, og genren spreder sig bredt.

Jeg fortryder sjældent noget, og slet ikke, hvis jeg ikke kan lave om på det. Jeg stræber efter at blive ved med at begå fejl, for at fortsætte læringsprocessen. Jeg ved at man ikke bliver rig af skade, men man bliver klogere – så jeg opfatter det ikke som farligt at fejle.

Jeg har skrevet siden jeg var 15 år gammel. Det startede i form af dagbøger, som jeg førte helt op til begyndelsen af mine tyvere. Herefter gjorde internettet sit indtog, og blogs begyndte at spire frem. Jeg har haft blogs andre steder end her, og har faktisk ført tastaturet siden 2004, men forskellige flyt og nedbrud gør at historikken online er en lille smule afbrudt. Men jeg kan ikke lade være – det er en nødvendighed for mig at skrive om løst og fast, næsten alt og ingenting. Min skriveform har ændret sig genenm årene, og hvor dagbøger er meget private, er bloggen personlig men ikke ultra privat. Men jeg forsøger og føler at bloggen i høj grad afspejler min ægte personlighed.

…og slutteligt – hvorfor “MissHotPants”? Der er mange som har spurgt om dette, flere som har haft sine egne forestillinger om, hvad det forsøger at insinuere. Men det er slet ikke hvad folk tror. Navnet blev opfundet en sen aften i 2003, hvor jeg skulle oprette en profil på en chatside. Jeg sad og funderede over et kaldenavn, og ved siden af mig lå mine børnefotoalbums, hvor der var slået op på et billede af mig som tre-årig, iført de nydligste lysebrune fløjlsoveralls. Da mit blik kort falder på det billede, tænker jeg “åååh hvor er de totalt hotte de der pants” – og MissHotPants kom til, og har fulgt mig lige siden.

MissHotPants

Billedet som inspirerede mig til “navnet”

Så velkommen til hos MissHotPants….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *