Sund Kylling Tikki Masala

Jeg er så glad for at spise eksotisk mad. Jeg er, hvad man kan betegne som en eventyrspiser. Det er meget meget lidt, jeg ikke bryder mig om, og jeg er ikke bange for at prøve nye ting.

Indisk mad er, sammen med kinesisk og japansk, favoritmaden. Så Tikka Masala er ikke nyt og eksotisk for mig, og jeg er super glad for, at den også kan laves i en version som ikke gør skade på sundheden.

Vi starter med kyllingen – den skal du have 500 gram af, som skal marinere først.

Marinade

  • 1 dl græsk youghurt
  • 2 fed hvidløg
  • en god tsk fuld friskrevet ingefær
  • 2 tsk garam masale
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk cayennepeber
  • 2 tsk groft salt (gerne flager)
  • Saft fra en halv lime

Yoghurt kommes i skål, og hvidløgene bliver presset ned i den. Ingefær, garam masala, cayenne, salt og limesaft i skålen også og bland. Smid kyllingestykker  heri, og bland det godt sammen. Lad kyllingen marinere i minimum 30 minutter i køleskabet, og gerne en hel overnatning, hvis du er en af dem med et skidegodt planlægningsgen.

Når marineringen er overstået, sættes kylling – i ildfast fad – ind i en 225 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Mens den hygger sig i ovnen, kan du tilberede saucen

Sauce

  • 1 stort løg (igen – jeg  bruger altid rødløg, men kan du godt lide zittauerløg, så bruger du det)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 75 gr. tomaturé
  • 1 tsk gurkemeje
  • 3 dl. vand
  • 3 spsk. madlavningsfløde (snup en 8%, hvis du vil have retten så fedtfattis som mulig)
  • Salt og olivenolie

Hak løg og hvidløg fint. Svits det i olivenolie i en gryde. Tilsæt ingefær og tomatpuré, gurkemeje og vand. Bring det i kog, og lad simre i ca. 3 minutter. Hæld nu kyllingen i, rør rundt og varm igennem. Slut af med fløden, og tilsæt eventuel en ordenlig håndfuld koriander, hvis du elsker dem. De kan sagtens undlades.

Servér med quinoa eller måske bare – som her – med stegt spidskål vendt i lidt sesamolie, salt og peber. Denne version blev ydermere serveret med et enkelt pompardur brød til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.