Last Call

Jeg har taget den tunge – og meget følelsesladet – beslutning. Jeg har sagt mit domæne op. MissHotPants lukker og slukker. Siger farvel. Takker af. Lukker ned

I mere end 15 år har jeg blogget på den ene eller anden kanal. Der har været forskellige websites, men misshotpants.dk har eksisteret siden 2005, kun afbrudt af en ondskabsfuld virus som på et tidspunkt tvang mig til at slette alt indhold, og starte forfra. Det gjorde ondt, da der lå ca. 10 års dokumenteret Heidi-historie – men det stod ikke til at redde.

De sidste 2-3 år har jeg ikke rigtig fået rytmen til at fungere. Det er ikke fordi min skrive- eller fortællerlyst er forsvundet, men af en eller anden grund, så er det ikke her jeg længere føler mig draget til at dele. Jeg ved ikke hvorfor. Kan ikke forklare hvad der er ændret. Men noget er, og jeg har de sidste to gange mit domæne har været til fornyelse spurgt mig selv, om jeg skulle forlænge eller om det var nu jeg skulle lukke. Jeg valgte det første, for det er også et kæmpe følelsesmæssigt forhold jeg har til både bloggen og domænet.

Men nu har jeg valgt misshotpants fra. Opsigelsen er indleveret, og ligepludselig i løbet af de næste par måneder, er domænet forsvundet. Det her er min svanesang.

Jeg har naturligvis downloaded hele filen med alt indhold, så skulle jeg en dag vælge en blog til igen, så har jeg det hele på en USB. Men domænenavnet …. det kan jeg ikke være sikker på eksisterer længere. Det kommer jo – alt andet lige – “up for grabs”, når mit ejerskab af det ophører.

Tak tak tak for Jeres følgeskab, Jeres tilkendegivelser, Jeres kommentarer, Jeres mails, Jeres interaktion gennem årene. Jeg har hele vejen igennem haft bloggen for min egen skyld, men det var Jer som gjorde hele rejsen fantastisk

TAK – måske vi ses igen

Heidi /out

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.