Bukkekød salat med bluecheese dressing

Jeg er så heldig, at jeg har min helt egen jæger. Han sørger for, at der i fryseren altid er kød fra vildt. Han er en haj til at ramme, og han har tålmodigheden til at vente på, at dyret som må og kan skydes dukker op. Men i princippet, kan du bruge lige præcis det kød du ønsker til denne ret. Men jeg bruger hjemmeskudt bukkekød.

Salaten består af noget så simpelt som:

  • Hjemmeskudt bukkekød
  • Blandet salat
  • Ristede pinjekerner
  • 1 æble

Det er helt med vilje, at der ikke er flere ingredienser i. For det første fordi det er alt nok, og disse smage komplimenterer hinanden, men for det andet for ikke at drukne i alt for mange smage, så man ikke kan smage de enkelte råvarer.

Bluecheese dressingen som hældes over laves således:

  • 1 dl mayonaise
  • 1/2 dl. fedtfattig creme fraiche
  • 1 spsk purløg
  • 1 knust hvidløg
  • lidt salt & peper
  • Et skvæt worchestershire sauce
  • 1/2 dl buttermilk
    • Buttermilk laves blot ved at tage 1/2 dl. mælk som blandes op med 1 tsk citronsaft
  • 1 dl. smuldret blåskimmelost

Bland det  hele sammen, og lad det hvile i køleskab i ca. en times tid, og dryp det herefter over din salat i den ønskede mængde.

Du kan – hvis du ikke er med på vognen med at forsøge at undgå de hvide kulhydrater, sagtens servere noget brød til salaten.

Cæsarsalat med kylling (LCHF)

Jeg elsker en god cæsarsalat. Jeg kan spise den både som forret og som hovedmåltid, og jeg elsker især, hvis man kan smage bitterheden fra ansjoserne. Heldigvis kan salaten passes fint ind til LCHF format

Salaten

  • 1 stk. romanosalat
  • 50 gr. parmasan
  • 2 kyllingefilleter
  • Halvt rød peber (valgfrit)
  • salt og peper
  • Croutoner

Croutoner laver jeg som oftest selv. Skal det være LCHF versionen vælger jeg rugbrød, skal det ikke være LCHF vælges hvidt brød. Fremgangsmåden er den samme.

Skrær brød i små tern (rugbrød noget mindre end det hvide brød). Rist det på varm pande med smør. Drys med groft salt og evt. tørrede krydderier som timian, salvie og/eller andet. Lad hvile på et stykke køkkenrulle, så det får lov at “hærde”

Dressingen

Dressingen kan dog købes, og det er også det jeg gør i 9 ud af 10 gange. Men en sjælden gang kaster jeg mig ud i at lave den selv. Men jeg erkender, at det er meget nemmere at købe sig ud af det.

  • 4 æggeblommer
  • 5 ansjoser
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dl olivenolie
  • 1 spsk dijon sennep
  • 0,5 dl citronsaft
  • 50 gr. revet parmasan
  • 0,5 spsk worchestershire sauce
  • Salt & peber
  • Et drys sukrin eller andet strøsukker

Fremgangsmåde

Riv salat i mellemstore stykker i en skål.

Steg kyllingestykker på en pande med kokosolie, salt og peber. Bland kyllingen i salaten sammen med de røde peberstykker, som er skåret i små tern.

Find en skål til at lave dressingen. Sørg for at alle ingredienserne til dressingen har samme temperatur, ellers kan den skille sig. Blend æg, ansjoser, hvidløg, olivenolie, revet parmasan, citronsaft, worchester i ét hug. Smag til med salt og peber og evt. sukrin.

Hæld dressing over kylling og salat. Vælt det hele rundt sammen med croutoner, og servér med flager af parmasan henover.