Kalvebøf i hvidløgs smør med garniture (LCHF)

Det behøver ikke, at være så indviklet eller vanskeligt. Det er faktisk ikke så svært, at lave fantastisk smagende mad, som gør dig godt indvendig.

  • Kalvebøf som krydres med salt & peber, og steges ca. 4 minutter på hver side (lidt mere, hvis du ønsker den gennemstegt) Det vigtige er, at du sørger for at holde varmen middel, og ikke flytter bøffen overhovedet i de fire minutter. Det er det som giver den gode skorpe, og det saftige indre
  • 6 spsk smør smeltes på pande
  • Tilsæt 1 knust fed hvidløg
  • Hvidløgs smør hældes over kalvekødet når det er serveret på tallerkenen
  • Ovnbag babygulerødder
  • Smelt 2 spsk honning
  • Tilsæt friskskåret timian
  • Knus 1 fed hvidløg og tilsæt
  • Vend gulerødder i honningen

Bukkekød salat med bluecheese dressing

Jeg er så heldig, at jeg har min helt egen jæger. Han sørger for, at der i fryseren altid er kød fra vildt. Han er en haj til at ramme, og han har tålmodigheden til at vente på, at dyret som må og kan skydes dukker op. Men i princippet, kan du bruge lige præcis det kød du ønsker til denne ret. Men jeg bruger hjemmeskudt bukkekød.

Salaten består af noget så simpelt som:

  • Hjemmeskudt bukkekød
  • Blandet salat
  • Ristede pinjekerner
  • 1 æble

Det er helt med vilje, at der ikke er flere ingredienser i. For det første fordi det er alt nok, og disse smage komplimenterer hinanden, men for det andet for ikke at drukne i alt for mange smage, så man ikke kan smage de enkelte råvarer.

Bluecheese dressingen som hældes over laves således:

  • 1 dl mayonaise
  • 1/2 dl. fedtfattig creme fraiche
  • 1 spsk purløg
  • 1 knust hvidløg
  • lidt salt & peper
  • Et skvæt worchestershire sauce
  • 1/2 dl buttermilk
    • Buttermilk laves blot ved at tage 1/2 dl. mælk som blandes op med 1 tsk citronsaft
  • 1 dl. smuldret blåskimmelost

Bland det  hele sammen, og lad det hvile i køleskab i ca. en times tid, og dryp det herefter over din salat i den ønskede mængde.

Du kan – hvis du ikke er med på vognen med at forsøge at undgå de hvide kulhydrater, sagtens servere noget brød til salaten.

Æggekage (LCHF)

Jeg elsker, når aftensmaden er nem at lave. Denne æggekage opfylder netop dette krav, og hvis man lige tweaker den almindelige opskrift en smule, så står man faktisk også med en sund en af slagsen. Denne opskrift er til to personer

  • 3 æg
  • 1/4 dl mandelmælk
  • 1 spsk mandel- eller boghvedemel
  • 1 spsk chiafrø
  • 2 gode håndfulder hakket spinat
  • Salt, peber og cayenne

Pisk ovenstående sammen til æggekagedejen. Hæld dejen på en tefalpande ved mellemsvag varme, og så lad tiden arbejde for dig. Lad være med at blive utålmodig og dreje op for varmen. Det brænder du kun skidtet af på. Men lader du den stå stille og rolig og arbejde for sig selv, så er æggekagen færdig i løbet af en 20 minutter.

Når den er færdig, kan du fylde den  med de lækre ting du ønsker. I mit tilfælde, har jeg smidt følgende på

  • Grønne bønner (svitset i et minuts tid)
  • Spidskål (svitset i et minuts tid)
  • Rød peber (svitset i et minuts tid)
  • Cherrytomater
  • Sukkerærter
  • Parmaskinke
  • Mozerella

Det smager så dejligt, og så skal du ikke forvente, at du kan spise dig igennem hele “kagen” … der kan sagtens hænde at være til madpakken dagen efter også

Sund Kylling Tikki Masala

Jeg er så glad for at spise eksotisk mad. Jeg er, hvad man kan betegne som en eventyrspiser. Det er meget meget lidt, jeg ikke bryder mig om, og jeg er ikke bange for at prøve nye ting.

Indisk mad er, sammen med kinesisk og japansk, favoritmaden. Så Tikka Masala er ikke nyt og eksotisk for mig, og jeg er super glad for, at den også kan laves i en version som ikke gør skade på sundheden.

Vi starter med kyllingen – den skal du have 500 gram af, som skal marinere først.

Marinade

  • 1 dl græsk youghurt
  • 2 fed hvidløg
  • en god tsk fuld friskrevet ingefær
  • 2 tsk garam masale
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk cayennepeber
  • 2 tsk groft salt (gerne flager)
  • Saft fra en halv lime

Yoghurt kommes i skål, og hvidløgene bliver presset ned i den. Ingefær, garam masala, cayenne, salt og limesaft i skålen også og bland. Smid kyllingestykker  heri, og bland det godt sammen. Lad kyllingen marinere i minimum 30 minutter i køleskabet, og gerne en hel overnatning, hvis du er en af dem med et skidegodt planlægningsgen.

Når marineringen er overstået, sættes kylling – i ildfast fad – ind i en 225 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Mens den hygger sig i ovnen, kan du tilberede saucen

Sauce

  • 1 stort løg (igen – jeg  bruger altid rødløg, men kan du godt lide zittauerløg, så bruger du det)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 75 gr. tomaturé
  • 1 tsk gurkemeje
  • 3 dl. vand
  • 3 spsk. madlavningsfløde (snup en 8%, hvis du vil have retten så fedtfattis som mulig)
  • Salt og olivenolie

Hak løg og hvidløg fint. Svits det i olivenolie i en gryde. Tilsæt ingefær og tomatpuré, gurkemeje og vand. Bring det i kog, og lad simre i ca. 3 minutter. Hæld nu kyllingen i, rør rundt og varm igennem. Slut af med fløden, og tilsæt eventuel en ordenlig håndfuld koriander, hvis du elsker dem. De kan sagtens undlades.

Servér med quinoa eller måske bare – som her – med stegt spidskål vendt i lidt sesamolie, salt og peber. Denne version blev ydermere serveret med et enkelt pompardur brød til

Overnight Oats

Jeg er en af dem, som stort set hele mit voksne liv ikke har brugt tid på morgenmad. For det første fordi jeg som sådan ikke er sulten, men mest af alt fordi jeg hellere vil sove den halve time længere.

Jer er dog kommet til den erkendelse, at det er en god ting det der med morgenmad. Men jeg magter ikke, at sætte mig ved bordet og spise inden afgang til arbejde. Så jeg fandt denne opskrift, som både er sund, nærende, varierende, næsten laver sig selv og så er den til at tage med sig til indtagelse ved ankomst på job.

  • 1 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 dl. mandelmælk
  • 3 spsk. naturel youghurt
  • 1 spsk. chiafrø
  • 3 spsk. honning eller sirup
  • Evt. en god håndfuld frosne bær af eget valg

Bland det hele sammen i en skål, smid det i køleskabet inden du smutter under dynen til din skønhedssøvn, og måltidet passer sig selv natten over.

Det står dig frit for, hvad du vil have af “toppings”. Jeg bruger som oftest banan eller jordbær, men du kan sagtens også bruge hyben marmelade, mørk chokolade, kirsebær, ferskner, ananas eller andet. Der er run for fri fortolkning, og det er topping som gør den ganske varierende. Uanset hvad du putter ovenpå, så mætter den, og så smager den fantastisk godt.

Godmorgen derude

Cæsarsalat med kylling (LCHF)

Jeg elsker en god cæsarsalat. Jeg kan spise den både som forret og som hovedmåltid, og jeg elsker især, hvis man kan smage bitterheden fra ansjoserne. Heldigvis kan salaten passes fint ind til LCHF format

Salaten

  • 1 stk. romanosalat
  • 50 gr. parmasan
  • 2 kyllingefilleter
  • Halvt rød peber (valgfrit)
  • salt og peper
  • Croutoner

Croutoner laver jeg som oftest selv. Skal det være LCHF versionen vælger jeg rugbrød, skal det ikke være LCHF vælges hvidt brød. Fremgangsmåden er den samme.

Skrær brød i små tern (rugbrød noget mindre end det hvide brød). Rist det på varm pande med smør. Drys med groft salt og evt. tørrede krydderier som timian, salvie og/eller andet. Lad hvile på et stykke køkkenrulle, så det får lov at “hærde”

Dressingen

Dressingen kan dog købes, og det er også det jeg gør i 9 ud af 10 gange. Men en sjælden gang kaster jeg mig ud i at lave den selv. Men jeg erkender, at det er meget nemmere at købe sig ud af det.

  • 4 æggeblommer
  • 5 ansjoser
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dl olivenolie
  • 1 spsk dijon sennep
  • 0,5 dl citronsaft
  • 50 gr. revet parmasan
  • 0,5 spsk worchestershire sauce
  • Salt & peber
  • Et drys sukrin eller andet strøsukker

Fremgangsmåde

Riv salat i mellemstore stykker i en skål.

Steg kyllingestykker på en pande med kokosolie, salt og peber. Bland kyllingen i salaten sammen med de røde peberstykker, som er skåret i små tern.

Find en skål til at lave dressingen. Sørg for at alle ingredienserne til dressingen har samme temperatur, ellers kan den skille sig. Blend æg, ansjoser, hvidløg, olivenolie, revet parmasan, citronsaft, worchester i ét hug. Smag til med salt og peber og evt. sukrin.

Hæld dressing over kylling og salat. Vælt det hele rundt sammen med croutoner, og servér med flager af parmasan henover.

Hokkaido Suppe (LCHF)

Hokkaido er en græskar, som kan producere en fantastisk suppe, og som egentlig er ret så overkommelig at kaste sig i sving med. Hokkaidoen kan du efterhånden få i de fleste dagligvarebutikker som Føtex, Meny osv.

  • 1 Hokkaido græskar
  • 1 porre
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg (jeg bruger udelukkende røde løg i alt som kræver løg, da jeg ikke kan lide zittauerløgende, og det fungerer fint med rødløg også. Men er du mest til zittauerløg, så bruger du det)
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 100 gr. philadelphia ost
  • 1 dl fløde
  • Cremefraiche til serveringen
  • salt, peber og timian

Skær hokkaidoen i terninger (uden skræl), og snit porrer. Svits løg og hvidløg i kokosolie. Svits porrer og græskar let i samme. Plask vand og bouillon oven over herligheden, og lad simre i ca. 30 min

Find din (stav)blender frem, tag et forklæde på, og blend suppedasen til en glat suppe. Tilsæt osten og fløden og smag til med salt og peber. Krydr af med timian (evt. persille), og varm det hele op. 

Servér i en skål med en klat CF ovenpå