Hokkaido Suppe (LCHF)

Hokkaido er en græskar, som kan producere en fantastisk suppe, og som egentlig er ret så overkommelig at kaste sig i sving med. Hokkaidoen kan du efterhånden få i de fleste dagligvarebutikker som Føtex, Meny osv.

  • 1 Hokkaido græskar
  • 1 porre
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg (jeg bruger udelukkende røde løg i alt som kræver løg, da jeg ikke kan lide zittauerløgende, og det fungerer fint med rødløg også. Men er du mest til zittauerløg, så bruger du det)
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 100 gr. philadelphia ost
  • 1 dl fløde
  • Cremefraiche til serveringen
  • salt, peber og timian

Skær hokkaidoen i terninger (uden skræl), og snit porrer. Svits løg og hvidløg i kokosolie. Svits porrer og græskar let i samme. Plask vand og bouillon oven over herligheden, og lad simre i ca. 30 min

Find din (stav)blender frem, tag et forklæde på, og blend suppedasen til en glat suppe. Tilsæt osten og fløden og smag til med salt og peber. Krydr af med timian (evt. persille), og varm det hele op. 

Servér i en skål med en klat CF ovenpå